I oktober blev der i hele landet afsat 131 nye traktorer. I samme efterårsmåned i fjor blev der solgt lidt flere, nemlig 142.

Den mest solgte traktor i oktober blev Massey-Ferguson med 24 styk, hvilket rakte til en markedsandel på 18,3 procent. I samme måned sidste år solgte Massey Ferguson 16 traktorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På de følgende pladser var der i oktober meget tæt løb. På andenpladsen kom nemlig New Holland med 21 traktorer - nok til en markedsandel på 16 procent - tæt fulgt af Case IH med 20 traktorer og John Deere med 19 styk. Endelig følger Valtra med 15 traktorer og en markedsandel på 11,5.

Netop John Deere har tabt terræn, i hvert fald i en direkte sammenligning med samme måned i fjor, hvor mærket afsatte 39 traktorer og havde en markedsandel på 27,5 procent.

Vi beklager, at vi i går kom til at bringe de forkerte tal, nemlig dem fra september.