Kortfattet, lunt og optimistisk.

Sådan afsluttede Niels Jørgen Pedersen delegeretmødet i Landbrug & Fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det delegeretmøde, der også blev hans sidste som formand. Niels Jørgen Pedersen samlede ultrakort op på formiddagens indlæg med blandt andre to ministre og en kommissionsformand.

Det nytter

- Ordene fra Jørn Jespersen, Ida og Mette siger noget om, at der er en fremtid for erhvervet. Hvis vi lytter efter, kan vi høre, at man er begyndt at sige det samme rundt omkring: Det med dialog og gensidig forståelse. Det er vejen frem. Det nytter, sagde Niels Jørgen Pedersen.

Han var tilfreds med delegeretmødets andendag af flere grunde.

- Det ser ud til, det er lykkedes at gøre andendagen mere interessant end tidligere. Jeg har i hvert fald ikke set så mange, der sov i år, sagde Niels Jørgen Pedersen, inden han bød på frokost.

Møde over vanlig standard

Den nye formand nåede dog også lige at komme med en bemærkning, inden alle fik rejst sig op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg håber at møde flest muligt af jer, inden vi mødes i Herning igen næste år. Jeg synes, mødet har været over vanlig standard. Gå hjem og spred rygtet om, hvor stærke vi egentlig er, sagde Martin Merrild.