Abonnementsartikel

Men der bliver ikke nødvendigvis sprøjtet mere på markerne. Landmændene garderer sig mod prisstigninger ved at købe ind til lager.

Indkøbet af midler til plantebeskyttelse til landbruget steg med 13 procent fra 2010 til 2011. Det fremgår af Miljøstyrelsens netop offentliggjorte statistik over salg og forbrug af pesticider. Det har skabt stor bekymring hos miljøminister Ida Auken, som lover flere initiativer for at sænke forbruget.

Landmændene sprøjtede sidste år deres marker oftere, end de gjorde i 2010. Behandlingshyppigheden er steget 13 procent, hvilket især skyldes øget salg af glyphosat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det seneste årti er brugen af sprøjtemidler galoperet derudad. Den udvikling skal vi have vendt nu, siger miljøminister Ida Auken.

Bekæmpelsesmiddelstatikken 2011 indeholder for første gang oplysninger om både den velkendte behandlingshyppighed og den nye pesticidbelastningsindikator (PBI). Behandlingshyppigheden viser, hvor mange gange markerne sprøjtes, mens belastningsindikatoren i højere grad viser, hvad det er, der sprøjtes med.

Belastningsindikatoren (PBI) viser, at landmændene det seneste år har købt lidt mere skånsomme midler end året før.

"Ikke saftevand"

Men at der købes mere ind, betyder ikke automatisk, at der sprøjtes mere, siger Carl Åge Pedersen, direktør for Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

- Stigningen kommer ikke nødvendigvis, fordi der bruges flere midler. Det har længe været kendt, at afgifterne på visse pesticider vil stige markant. Og det betyder, at flere af de midler, som landmændene bruger, sandsynligvis bliver væsentlig dyrere, end de er i dag. Det har fået landmændene til at fylde lagrene op. Det svarer til, at bilister tanker bilen helt op, dagen inden benzinprisen stiger, siger Carl Åge Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Særligt stoffet glyphosat, der blandt andet findes i midlet Roundup, er der solgt meget af.

- Forklaringen skal blandt andet findes i, at der har været historisk lave priser på glyphosatprodukter. Det har, sammen med forventningen om omlægningen af afgifterne, ført til, at det har været økonomisk hensigtsmæssigt for landmændene at købe stort ind, siger Carl Åge Pedersen.

I Landbrug & Fødevarer bemærker formand for planteavl, Torben Hansen, at tallene for behandlingshyppigheden bygger på salget af pesticider.

- Tallene er ikke et udtryk for, hvor mange af de solgte midler, der er brugt på markerne. Der er ingen landmænd, der bruger de her midler for sjov. Det er jo ikke saftevand, og en tur med sprøjten koster rigtig mange penge, siger han.