Det sagde debattørerne

Landmænd burde mødes noget oftere til delegeretmøde, nævnte L&F-formand Niels Jørgen Pedersen, da han rundede formiddagens debat af inden frokosten.

- Det er fantastisk med delegeretmøder. Når vi kommer sammen og får snakket om tingene, så siger folk, at jeg er blevet skarpere, men når jeg så kigger efter i mine gamle manuskripter, kan jeg se, det er det samme, jeg har sagt gang på gang på gang. Når vi så har bekræftet hinanden i, at vi har gjort det rigtige, så starter vi diskussionerne igen på livet løs, når vi kommer hjem. Så diskuterer vi, om det er det rigtige, vi gør. Så jeg er helt ked af, at der er et år imellem delegeretmøderne. Ellers kunne det være, vi holdt os mere på sporet, sagde Niels Jørgen Pedersen afslutningsvis.

Miljø og bureaukrati

Forud for den del-afslutning var gået et par timers debat, hvor især miljøet indtog en hovedrolle, og hvor også bureaukrati fik sin bid. Her er et uddrag.

- Jeg står med en liste over de mange datoer, vi planteavlere skal være opmærksom på. Det er 12 sider med deadlines. Det er kun juleaften, der ikke er en skæringsdato. Den liste viser på skræmmende vis, hvor gennemreguleret landbruget er, uden råderum til landmanden. At være landmand er at være en dygtig sekretær, der kan styre en kalender. Men det er ikke derfor, jeg er blevet landmand. Derfor, Mette Gjerskov, giv os et frit landbrug tilbage, sagde Lars Berg Olsen fra Gefion.

Hvor er pengene?

Christian S. Lund fra Sønderjysk Landboforening efterlyste noget ”cool cash” som fødevareministeren talte så meget om.

- Noget er galt. Hvor bliver den cool cash af. Det er den, vi skal leve af. Skyldes det, at over 10.000 hektar majs i Sønderjylland går til Tyskland, eller at ti millioner grise går til udlandet, så slagterierne mangler råvarer. Eller er det afgifter, der flytter produktionen ud af landet? Hvorfor er Danmark ikke interesseret i flere råvarer og mere cool cash. Stop nu alle de byrder og afgifter og lad os produce råvarer, som vi er gode til. Så kan vi hjælpe dansk økonomi og beskæftigelse, sagde sønderjyske Christian S. Lund.

Dokumentation ønskes

Poul Henrik Prahl fra Landboforeningen Gefion var blandt de mange delegerede, der henvendte sig til fødevareminister Mette Gjerskov, som lyttede i salen.

- Du kan ikke dokumentere effekten af efterafgrøder. Det er en ren modelberegning, der ikke er dokumenteret. Når du stiller krav til os, må vi forvente, at du selv overholder krav til dokumentationen. Det gør du ikke, så jeg håber, du ser på de alternativer, vi kommer med. Hvis vi skal lykkes og komme i mål, kræver det gensidig tillid og nye veje. Jeg er sikker på, du får mange gode bud på alternativer, sagde Poul Henrik Prahl, der også kom med en stikpille til ministerens sprogbrug.

- Lad os komme i gang. Jeg behøver ikke bande for at komme frem med mine budskaber, sagde Poul Henrik Prahl til ministeren, der sågar i sit manuskript skriver ”fandme”.

Positiv tænkning

Henrik Karlshøj Madsen fra Gefion havde prøvet at tænke positivt, da regeringen med Ida Auken og Mette Gjerskov kom til magten. Han er blevet skuffet.

- Der er plads til mange flere af vores produkter, hvis vi får lov, men særbyrder og særbyrder… Vi er i top, når det gælder afgifter, sagde Henrik Karlshøj Madsen henvendt til Mette Gjerskov.

- Du har helt ret i, at vi selv må rode ud ud ad gælden, men du og dine forgængere har ændret vores forudsætninger, så alene ved planteavl koster særbyrder os 1500-2000 kroner pr. hektar. Det er 600.000-800.000 kroner for mig årligt. Det svarer til udgiften ved at forrente 25 millioner kroner, sagde Henrik Karlshøj Madsen, der gerne ville have de penge.

- Så var det ingen sag at komme i banken og smile. Lad os skrotte gammeldags tankegang og tænke nyt. Det er win- win og vejen til et rigere samfund, sagde han.

Konkurrence fra velfærdsstater

Steen Vindum fra Landboforeningen Midtjylland kommenterede konkurrenceevnen:

- Nu er det ikke kun østen, vi ikke kan konkurrere med. Vi kan heller ikke konkurrere med Tyskland og Sverige, der er velfærdssamfund som vores eget. Mens landbruget kunne skaffe flere job, så opretter samfundet akutjob, sagde Steen Vindum.

Carl Christian Pedersen fra Agri Nord påpegede, at landbruget betyder så meget i det nordjyske, at det ikke nytter, at Grøn Vækst bremser udviklingsmulighederne.

- Vi vil gerne være med til at sikre et ordentligt miljø i Limfjorden, men det skal ske på det rigtige faglige grundlag og med viden, der kommer fra anerkendte institutioner. Vi har mistet tilliden til at få personer har eneret på sandheden om vandmiljøet i Danmark, sagde Carl Christian Pedersen.

Mælkeproducentens muligheder

Kurt Johansen fra Jysk Landbrug efterlyste også en indsats, der kan skabe vækst.

-Jeg er mælkeproducent, og jeg har tre muligheder. Jeg kan slide mit produktionsapparat ned, jeg kan skære ned på min produktion, eller jeg kan øge produktionen, hvis I (politikere, red.) giver mig vilkårene at producere under, så jeg kan tjene penge. Det er den eneste måde, jeg kan skaffe finansiering på. Det er jer politikere, der stiller banen op, men det er mig, der bestemmer, om jeg vil spille på den. I har mulighederne. Det er jeres valg, sagde Kurt Johansen.

Usunde arbejdspladser

Viceformand Ib W. Jensen funderede over bureaukratiet.

- Det kan godt være, det giver arbejdspladser at være kontrollant, men det er usunde arbejdspladser. Sunde arbejdspladser er arbejdspladser, hvor vi producerer og eksporterer. Jeg kan høre på folk at vi gerne vil natur og miljø. Vi skal bare have mulighed for at betale det, sagde Ib W. Jensen.

Ulrik Krogsgaard fra Agri Nord så lidt tragikomisk på de nedskrivninger, der sker på landbrugets jord og bygninger.

- Hvis det fortsætter, så har vi ikke noget finansieringsproblem om tre-fire år, for så er vi meget langt nede i, hvad et landbrug koster, sagde Ulrik Krogsgaard, mens Michael Sangild fra Landbosyd havde et relativt enkelt budskab:

-Jeg forstår ikke, det skal være så besværligt at være landmand, sagde han.

Eksport af varer og grise

Bent Bjørndahl Graversen fra Lemvigegnens Landboforening listede den nuværende regerings bedrifter op på denne måde.

-Regeringen har givet os afgifter, samtidig med, at vi har øget eksporten af dagligvarehandel og smågrise. Men vi har stadig et stort lager af viden, som vi gerne sælger til udlandet, når de finder ud af, hvor meget, vi har, sagde Bent Bjørndahl Graversen, som også kom ind på den nyligt vedtagne akutpakke, der skal skaffe arbejdspladser til langtidsledige, der er på vej ud af dagpengesystemet.

- Akutpakken giver ikke rigtige arbejdspladser. Uden virksomheder, der skaber arbejdspladser, er der ikke plads til vores velfærdssamfund, sagde landmanden fra Lemvigegnen.

Kritik af embedsmænd

Klaus Aage Bengtson fra Landbonord høstede et relativt beskedent bifald for sin kritik af den offentlige administration.

- Landbrugets dårlige image hænder sammen med de falske resultater, embedsmændene har givet samfundet. Det har haft uhyggelige konsekvenser for landmænd både økonomisk og menneskeligt, sagde Klaus Aage Bengtson.

Regler på stand-by

Peter Palle fra Sydhavsøerne vil gerne tage mod fødevareministerens invitation til dialog, men han kræver til gengæld noget pause.

- Sæt efterafgrøder på stand-by, så længe, der er andre alternativer. Tavlen skal vaskes ren, så vi kan begynde på en frisk. Vi gider ikke mere populisme på miljøområdet, og vi holder ikke til meer svækkelse af konkurrenceevnen, sagde Peter Palle.

- Vi mangler vækst i samfundet, og vi skal udnytte den gode jords potentialer i stedet for at komme med reduktioner med den brede pensel. Lyt nu til fagligheden, der siger, at vi kan dyrke mere uden at påvirke miljøet, og lad os stå til ansvar, sagde Peter Palle.