Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF)vil have kulegravet, om bankens ledelse kan stilles til ansvar for bankens kollaps.

Ifølge Børsen er ministeren rasende over de forhold, der har hersket i banken op til krakket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er forkasteligt, at man på den måde udsætter almindelige kunder og virksomheder for det her. Det giver mistillid til hele sektoren, siger ministeren til avisen.

Annette Vilhelmsen undrer sig over, at bankens eksterne revisor, BDO, i flere år ikke er kommet med advarsler om, at der var noget helt galt med økonomien i banken.

Ministeren vil derfor have strammet lovgivningen omkring revisionen af finansielle virksomheder.