Der er stor aktivitet på byggepladsen ved Lunderskov tæt på Kolding. Traktorer kører i fast pendulfart fra den private grusgrav et par kilometer væk med sand, der skal fyldes på det klæge ler, som er dukket op under de tusindvis af kubikmeter muld. Mulden er gravet af på den cirka en hektar store byggegrund, der til marts måned skal huse det første hold af økologiske slagtesvin. Selve staldområdet bliver på cirka 7.000 kvadratmeter.

Den kommende stald ejes af Niels Schelde Jensen, der i forvejen driver 300 hektar økologisk.  Han har desuden fire konventionelle besætninger. Eller det vil sige tre, for den fjerde er netop blevet jævnet med jorden for at give plads til den nye stald - som faktisk er stalde, for der kommer til at ligge i alt fem bygninger på det, der nu er en stor sandpude.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange udfordringer

Det nye byggeri er tegnet af Gråkjær, som også kommer til at stå for byggeriet.

- Det har været noget af en udfordring at være med i planlægningen af den her stald, da der ikke findes noget lignende, og der heller ikke findes nogle egentlige forklaringer og optegnelser over, hvordan det skal se ud. Der findes dog et hæfte fra 2007 fra Landcenteret for Økologi, der kommer med inspiration til udformningen af stalde til økologiske slagtesvin. Derfor er det også rigtig spændende endelig at komme i gang med selve byggeriet, efter vi har tegnet på det siden sidste efterår, siger projektkonsulent ved Gråkjær, Lars Jagd Mogensen.

Læs mere i det nyeste nummer af Hyologisk, der udkommer fredag den 2. november.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.hyologisk.dk.

Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan bestilles abonnement på www.hyologisk.dk eller 7620 7970.