Høj hygiejne og god tid til at passe grisene. Det er vigtige faktorer i svinestalden hos Thomas Kristoffersen, Thisted.

Han skiftede i 2006 slagtesvineproduktionen i gamle stalde ud med først 450 søer i en ny stald, og i 2008 blev der udvidet til 750 søer. Alle cirka 25.000 smågrise afsættes til tre faste aftagere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De seneste fire til fem år har han haft 33 til 35 grise pr. årsso, og fire gange har han hentet prisen i Midtjysk Svinerådgivning for bedste resultat i soholdet.

Om baggrunden for resultatet nævner Thomas Kristoffersen flere gange hygiejnekrav og så tid og hænder til at passe grisene.

Der er fire ansatte i stalden foruden Thomas selv. Derudover er der en mand ansat i marken hvor også Thomas' far giver en hånd med.

- Vi er forholdsvis godt bemandet i stalden, men det, synes jeg, er nødvendigt for at få grisene passet optimalt. Jeg ved, at bankerne mange steder presser svineproducenter til at reducere antal ansatte, og det, synes jeg, er det dårligste sted at spare, for der er mange ting, der kan reddes og optimeres, hvis der er nok personale og tid til at være grundig hele vejen rundt, siger Thomas Kristoffersen.

- Jeg vil have, at tingene gøres 100 procent, og jeg ved, at det er alle småtingene, der gør forskellen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Yveret blødgøres, og rifter heles

Noget af det, Thomas Kristoffersen gør anderledes end de fleste, er hans forebyggende behandling i forbindelse med indsættelse af søer i farestierne.

Søerne indsættes cirka en uge før faring. Derefter får de alle yveret gnedet ind i rigelige mængder Stalosan F, så der også ligger et lag på gulvet under soen.

- Det er vigtigt, at der også ligger Stalosan F på gulvet, for så bliver yveret masseret godt ind i det, fortæller Thomas Kristoffersen.

Der er to formål med denne behandling. For det første har Stalosan F en pH-værdi under fire, og de fleste sygdomsfremkaldende bakterier dør under en pH-værdi på fire. Derfor har behandlingen en forebyggende effekt.

For det andet blødgør Stalosan F yveret, og rifter blødes også op og heles hurtigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Yveret bliver dejligt blødt. Jeg har forsøgt med og uden behandlingen, og der er en tydeligt forskel at mærke, siger Thomas Kristoffersen, der mener, at søerne også profiterer af denne del af behandlingen.

Desuden binder desinfektionsmidlet kvælstof, så der bliver en god luft i stalden.

Forud for indsættelse er farestalden blevet vasket med højtryksrenser og derefter udtørret med gulvvarmen. Det bruges ingen sæbe i forbindelse med rengøringen og heller ingen desinfektion, kun rent vand og udtørring. Thomas Kristoffersen har forsøgt med forskellige udtørringsmidler, men har konstateret, at midlerne med højt indhold af kridt og kalk og dermed højere pH-værdier er hårde ved søernes hud. Han har erfaringer med, at hydratkalk ligefrem giver ætsninger i huden.

Billig forebyggelse

Stalosan F er noget dyrere end andre midler på markedet. Thomas Kristoffersen bruger en spandfuld svarende til cirka 10 liter Stalosan F til 20 søer i en faresektion.

- Behandlingen koster knap fire kroner pr. so, og det, synes jeg faktisk, er en billig forebyggelse, siger Thy-landmanden, der også bruger andre ikke-medicinske produkter til at holde grisene sunde og raske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For eksempel blander han kartoffelmel i smågrisefoderet for at undgå tynde maver, og Fibremin til søerne har også til formål at holde maverne i orden.

Idéen med at gnide søernes yver ind i Stalosan-produktet kommer fra Frankrig. Her havde en af Vitfoss' konsulenter set metoden anvendt med Stalosan F, og han forslog Thomas Kristoffersen at prøve effekten.

Højtryksrensningen giver ru overflade

En ekstra grund til at bruge det skånsomme desinfektionsmiddel er, at betongulvene i svinestalden efterhånden bliver ru efter de mange gange vask med højtryksrenseren. Det giver plads til bakterier, som kan overføre sygdomme.

I farestierne har han derfor givet en overfladebehandling med et stærkt beton slidlag, og han vil efterhånden give samme behandling i fravænningsstierne, hvor den ru overflade kan ?trække? en stor mængde desinfektionsmiddel.

Her bruger Thomas Kristoffersen dog et billigere middel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Halvautomatisk fodring

Hygiejnen hos smågrisene efter fødsel er der stor fokus på hos Thy-landmanden. Når personalet er på rundtur i farestierne, har de blandt andet spåner opblandet med Stalosan F med, så de kan rengøre og strø i de smågrisehuler, hvor der er blevet fugtigt.

I øvrigt fodres der halvautomatisk i farestaldene. Foderet udløses først, når der kommer én ind i de enkelte sektioner.

- Kun ved at have inspektion samtidig med fodringen ser vi, om alle søerne kommer op at stå og fungerer optimalt, og om der ellers er noget, vi skal være opmærksomme på. Rundturen bruges også til at skubbe møget i stien sammen under soen. Så kan den træde og lægge sig på møget, og dermed presse det ned mellem spalterne, forklarer Thomas Kristoffersen.

Tager selv aftenfodringen

Rene krybber er også et fokusområde.

- Det går jeg meget op i. Det har også noget med hygiejne at gøre. Vi vil jo heller ikke selv bryde os om at starte med en halvfuld tallerken, når vi skal spise. Jeg synes godt, man kan agere ud fra, hvordan man selv ville have det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der fodres tre gange i døgnet i farestierne. Klokken 7, 14 og 20. Den sene fodring tager Thomas Kristoffersen sig selv af med mindre, der er specielle forhold, der gør, at han beder en medarbejder klare jobbet.

Men skal han kun til et aftenmøde, bliver aftenfodringen udsat, til han er hjemme, så det er ikke usædvanligt, at han tager sin fodringsrunde ved 22-23-tiden.

Derefter kan han tage en rolig nats søvn. Thomas Kristoffersen har ingen dyre lån, der presser økonomien. Derfor er der ingen bank-krav om budgetter og budgetopfølgning.

- Jeg har hverken produktion i udlandet eller haft spekulative investeringer. Så en gang om året kommer banken på besøg og ser stalden og får gennemgået regnskabet. Så jeg synes, det er godt at være landmand, konkluderer Thomas Kristoffersen.

- Men jeg ved også, at der skal så lidt til at vælte en god økonomi. Har man en dyr bankgæld, sygdom i stalden, for høj rente på sin kassekredit, eller har man været uheldig med disponeringen af foderindkøb, kan det hurtigt tage pusten af et godt regnskab.