Low tech løsning til vandløbene

Maskinbistand er en obligatorisk del af den grønne pleje i dag. Et evigt behov for god ergonomi, bekvemmelighed, og ikke mindst øget effektivisering har gennem tiden skubbet til udviklingen, så de traditionelle redskaber også fik en motor på.

Derfor kan det lyde helt absurd, at man fortsat kan finde anvendelse af en le, men for Jysk Naturpleje er en skarp le et effektivt redskab i nogle af de nicheområder, som det midtjyske firma beskæftiget sig med.

Vi har tidligere omtalt firmaets amfibiske både og deres opgaver med blandt andet at rydde op i danske søer. Men der er åer og vandløb, hvor forholdene ganske enkelt ikke passer til en båd. I de situationer springer Jesper Handberg, ejer af Jysk Naturpleje, i et par waders bevæbnet med en skarp le og en kraftig hækkeklipper.

I praksis er det dog fortrinsvis hans medarbejdere, der hopper i vandet, men behovet for den type oprydning er til stede. Flere kommuner vælger aktivt den manuelle løsning frem for den maskinelle, da de enten ønsker at beskytte særlige planter i vandløb og åer, eller fordi en maskinrensning ganske enkelt ikke kan lade sig gøre.

Opdæmmer vandet

Der er stille på landet denne dag. Vi er ved et vandløb omkranset af store arealer af landbrugsjord mellem Herning og Videbæk. Vandløbet bugter sig omkring de nyhøstede marker, og i vandet er tre mand i gang med waders, hækkeklipper, le og greb i gang med at arbejde sig frem.

Vandløbet er mere eller mindre lukket til flere steder af vildtvoksende pil, bjørneklo og pindsvineknop. Bjørnekloen har Herning Kommunes egne folk givet et heftig omgang, så de meterhøje planter står brune og visne tilbage. Pilen vokser dog voldsomt på vandløbets stedvise høje skråninger, og nede i vandet nyder pindsvineknoppen godt af sommerens forhold. Planten med de lange grønne strå står som overdimensioneret græs på bunden og i siderne af vandløbet, hvor de hele tiden spreder sig.

- Under de optimale forhold vokser pindsvineknop 12 centimeter om dagen. Vandet må bare ikke være for dybt eller uklart. Den har det ligesom almindeligt græs; den kan godt lide at blive slået. Den har en cyklus på fem uger, hvor den vokser og sætter frø. Derefter flader væksten ud. Men problemet er, at den opdæmmer vandet i vandløbet med sin tilstedeværelse, forklarer Jørgen Handberg, medstifter og -ejer af Jysk Naturpleje.

Han svinger selv leen denne dag i vandløbet. Et par hurtige træk med leen under vandet og en stor mængde pindsvineknop dukker op ti overfladen og driver med strømmen.

Afvander marker

- Det er en lang proces at lade andre planter kvæle pindsvineknop, og den kan ikke holdes nede med maskiner, supplerer Jesper Handberg.

Frost er den dog ikke gode venner med, så når frosten sætter ind, er bunden i vandløbet komplet renset for planten fra naturens egen hånd. Er der varme i vandet, skal naturen dog have en hjælpende hånd. Dels af hensyn til særlige planter, hvis de findes på stedet og kommunen, hvis opgave det er at holde vandløbene, mener at de skal tages hensyn til.

Men også af hensyn til de omkringliggende marker. Den syv kilometer lange strækning, folkene fra Jysk Naturpleje denne dag er ved at afslutte, er pakket ind af marker på alle sider. Vandløbene er en effektiv afvandingskanal for landmændenes marker, og kan vandet ikke komme væk grundet overflod af planter i vandløbene, bliver markerne ikke til at arbejde eller dyrke optimalt på.

- Hvis vi arbejder for tidligt på sæsonen på et vandløb, kan vi godt komme ud for, at vi skal på den igen senere på året. Nogle vandløb kan ikke nøjes med en oprydning, hvis de ligger højt i terrænet. Flere vandløb kan stige 0,5-1 meter på en time, hvis de bruges til afvanding fra byer, så dem kommer vi typisk forbi to gange om året, siger Jesper Handberg.

Følger kommunens ønsker

Lyden af en fiskeline, der hastigt bliver trukket ud af hjulet på en fiskestang, får Jesper Handberg til at række ud efter sin telefon. Der er bid!

Firmaet har som tidligere nævnt specialiseret sig i blandt andet vedligeholdelse af søer, åer og vandløb, og cirka 75 procent af aktiviteterne i åer og vandløb udføres manuelt som i dag.

Efter at have afsluttet et kundeopkald kommer Jesper Handberg smilende tilbage.

- Som udviklingen går nu, vælger kommunerne nogle gode vandløb ud og fokuserer på plejen af det. Det er her, vi tager os af plejen manuelt. Ved andre vandløb skal der ikke tages hensyn, så det kan klares med maskiner. Opfattelsen af opgaven er forskellig fra kommune til kommune. Anvendes vandløbet kun til afvanding, er der ingen kærlighed tilknyttet forløbet, og så skal der ikke tages hensyn. Dette vandløb er til afvanding, men omstændighederne gør, at vi må arbejde os gennem det på denne måde, siger Jesper Handberg.

Han bliver afbrudt af et højt grin, da en af hans folk, Jens Rosenkvist Larsen, er trådt i et hul i bunden af åen. Han får hurtigt hovedet oven vande igen, men vandet druknede hækkeklipperen, som må op til tørre - og det samme må Jens, der fik fyldt sine waders.

En tørring af tændrøret og luftfilteret kombineret med cirka 20 træk i snoren giver igen liv til hækkeklipperen, så arbejdet kan genoptages.

Hækkeklipperen er en standard Stihl, da erfaringen i firmaet er, at den godt kan klare at arbejde i og tæt ved vandet. Deciderede dyk er dog for meget for den, men afhjælpningen af den druknede klipper ligger på rygraden.