Den økonomiske krise får mange danskere til at fravælge økologisk mælk. Det totale salg af økomælk i Danmark er på årsplan faldet 12 millioner liter. Det skriver epn.dk.

I stedet fylder især småbørnsfamilierne indkøbsvognene med flere og flere kartoner billigmælk, der nu sælges til en literpris på 3,95 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Peter Giørtz-Carlsen, der er direktør for Arlas aktiviteter i Danmark, oplyser, at faldet i salget af økologisk mælk er accelereret i løbet af de seneste måneder.

- Et stigende antal forbrugere fravælger den økologiske mælk og tager hele springet ned til den billigste mælk. Det er i de to kategorier, vi ser de største bevægelser: Salget af økomælk falder, mens salget af billigmælk stiger, fortæller Peter Giørtz-Carlsen til epn.dk.