Hedegaard-direktør Ivan Noes Jørgensen har længe haft et ønske om at kunne tilbyde forbrugerne shake-and-bake-produkter baseret på friske æg, men udfordringen har været at kombinere æg, olie og mælk og opnå en tilfredsstillende konsistens på produkterne og samtidig finde frem til en fremstillingsproces, der bevarer råvarernes smag og funktionelle egenskaber.

Efter flere års udvikling har Hedegaard Foods nu fundet en løsning. De danske forbrugere kan nu finde tre helt nye produkter med friske dessertpandekager, fuldkornspandekager samt scrambled eggs med bacon i køledisken hos blandt andre Bilka og Føtex: 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er - så vidt vi ved - de første, der præsenterer et frisk to-delt ægprodukt med en flydende æggemasse af friske æg og ingredienser i bunden af emballagen og en melblanding i toppen, forklarer Ivan Noes Jørgensen. 

Ambitionerne er store. Virksomheden forventer på sigt en omsætning på 50-100 millioner kroner i Danmark og Sverige samt ansættelse af 10-14 mand i produktionen.