På gyngende grund i Lammefjorden

At være på "gyngende grund" er helt bogstaveligt for flere af landmændene i Lammefjorden.

I den vestre del af den inddæmmede fjord lå der på fjordbunden 20 meter dynd, da fjorden blev tørlagt for snart 140 år siden, og dynden er nu grundlaget for landbrugs- og grøntsagsproduktionen. Men flere steder kan man opleve, at jorden "gynger", hvilket vil sige, at jorden giver efter under én, hvis en anden for eksempel tramper i jorden få meter væk

Markerne her er heller ikke et sted, hvor man skal lade sine tunge landbrugsredskaber og -maskiner stå natten over.

- Når vi tager gulerødder op og er kommet til enden af rækkerne, skal vi ikke lade traktor og vogn blive stående for længe, for de kan let synke i til navet, fortæller Anders Kristensen, Slotsgården ved Hørve.

Jorden er blød som vat

Anders Kristensen er en af grøntsagsavlerne på de inddæmmede arealer, der gennem Lammefjordens Grøntsagslaug dyrker den specielle kvalitet, som Lammefjords Gulerødder har, og som har berettiget dem til EU's "beskyttede geografiske betegnelse".

- Fordi det er gammel fjordbund her, er sandkornene meget fine og rundslebne, og jorden er porøs og blød som vat. Det betyder i modsætning til gulerødder fra andre dele af landet, at vores gulerødder ikke bliver ridset af sandkorn og dermed beskadiget, når de tages op. Vi tager dem op i oktober og lægger dem på køl (0-1 oC), og så er de stadig friske til maj, fortæller Anders Kristensen, der sammen med én medarbejder driver 100 hektar, heraf 35 hektar med grøntsager og resten med korn.

Ud over gulerødder dyrker han kartofler, pastinak, rødkål, persillerødder og porrer.

- For at skåne markerne har jeg kun gulerødder på en mark hvert femte år, siger gulerodsbonden.

Over halvdelen i første klasse

Han har i år for første gang forsøgt sig med opkammede gulerødder. Det er en idé, der er hentet i Holland, hvor de har gode erfaringer, og de synes at være fulgt med til Lammefjorden.

- Ved at dyrke dem på kamme, står de ikke i vand som ellers efter kraftige regnbyger, og det har hjulpet meget. Med denne dyrkningsform tyder det på, at vi kan få 50 til 60 procent af gulerødderne i premium-klassen. Traditionelt er det ellers kun 20 til 25 procent, der "sidder lige i øjet".

- Desuden tyder det på, at vi kan reducere frasorteringen med 10 til 15 procent i forhold til sidste år, selv om vi i år har haft en meget våd vækstsæson, siger Anders Kristensen.

Nyt dyndhul hvert år

Landmændene i den vestre del af den inddæmmede Lammefjord har imidlertid fået et nyt problem, som bliver større år for år.

- Der opstår dynd-huller, som vi er nødt til at køre uden om, hvilket i sig selv besværliggør dyrkningen. Vi ved ikke, hvorfor de opstår, men vi får flere for hvert år.

- Vi har prøvet at dræne dem væk, men det havde ingen indvirkning, fortæller Anders Kristensen.

Dyndhullerne er bundløse. I hvert fald er ingen endnu stødt på fast bund, når de har sænket et rør ned i dyndet. De lokale tror derfor, at dyndhullerne når lige så langt ned som det 20 meter tykke dyndlag, der i tidernes morgen er dannet i dette område. I denne del af Lammefjorden var der stillestående vand og iltsvind i varme perioder, hvilket var grundlaget for den frugtbare dynd, landmændene nu har glæde af.