Publikums adgang til randzonerne kan bremses i mange år

Den offentlige adgang til randzonerne gælder først i takt med, at arealerne udvikler sig til nye naturområder. Dermed kan befolkningens adgang til randzonerne ligge mange år ud i fremtiden.

- Et tidligere landbrugsareal er først blevet et naturareal, når der har udviklet sig en meget alsidig vegetation. Om det er efter 17 år eller 18 år kan ingen svare på.

Sådan siger Niels Peter Nørring, direktør for Energi og Miljø i Landbrug & Fødevarer, til Nordjyske Stiftstidende.

Han henviser til en afgørelse fra Naturklagenævnet om brakarealer, hvor der efter fem år som hovedregel ikke vil være adgang, mens der først efter 20 år vil være adgang.

Men bruger landmanden sine randzoner til høslæt, hvilket han har lov til, er der tale om landbrug, og så er der ikke adgang.

Dermed ser det ud til, at fødevareminister Mette Gjerskov (S) ikke umiddelbart kan lade offentligheden få adgang til randzonerne, hvilket hun ellers bebudede tidligere på året.

- Når vi laver så meget ny natur, skal danskerne selvfølgelig have glæde af det, sagde fødevareministeren, da hun lancerede ændringen af randzoneloven.

Dagens glade budskab

I dagens budskab fra Fødevareministeriet siger Mette Gjerskov blandt andet, at det er en stor dag for Danmark.

- Randzonerne giver os masser af miljø for pengene, og efter alt for mange år med frivillige ordninger og tom snak forpligter vi os nu til at gøre noget for vandmiljøet, siger hun.

I forbindelse med randzonelovens ikrafttrædelse har Fødevareministeriet lavet en kampagne, der oplyser befolkningen om de rettigheder og i særdeleshed pligter, der er, når man færdes i randzonerne.

 - Det er selvfølgelig vigtigt, at man passer godt på vores fælles natur og respekterer, at det stadig er landmændenes private grund, man får lov at gå tur på. Derfor har vi sat fokus på de retningslinjer der gælder, og som folk skal respektere, udtaler Mette Gjerskov på Fødevareministeriets hjemmeside.

Læs mere om kampagnen på www.randzoner.dk