Afgrøder skal både bruges til fødevarer og energi

Biomasse bliver en enorm ressource i fremtidens globale samfund. En ressource, som kan redde os fra kulde, sult og forurening.

Kan man kombinere dyrkning af fødevarer til både mennesker og dyr med produktion af energi og råstoffer, så har man langt hen ad vejen en løsning på problemer med forsyning af fødevarer, energi og råvarer til hele verdens befolkning fremover.

I mange lande kan befolkningerne imidlertid ikke forholde sig til, at vi også skal dyrke eksempelvis majs, byg, hvede, sukker, roer og kartofler til andre formål end fødevarer. Men kornprodukterne kan sammen med energi-pil og andre planteprodukter benyttes sammen med affaldsstoffer fra kødindustrien og den animalske produktion (gylle) til fremstilling af biomasse. En biomasse, som kan indgå i et CO2-neutralt økologisk kredsløb, og som samtidig giver os energi til afløsning af de fossile brændstoffer.

Førende i bioforskning

Inden for bioforskning er Danmark langt fremme.

Med flere midler - også statslige - kan Danmark blive førende i verden i den omstillingsproces, som bliver en nødvendighed de kommende år.

- Frem for at se på om vi skal dyrke energi i stedet for fødevarer, er det vigtigt, at den enkelte afgrøde udnyttes optimalt, således vi både får fødevarer, materialer og energi. Desuden skal vi på landskabsniveau sikre, at vi får den bedste udnyttelse af jorden og næringsstofferne, som er de egentlige knappe ressourcer i det fremtidige biobaserede samfund, siger chefkonsulent i Landbrug og Fødevarer, Bruno Sander Nielsen, og fortsætter:

- Det kan være ved at dyrke flerårige afgrøder på følsomme arealer, mens vi opretholder en mere intensiv dyrkning af traditionelle afgrøder på den robuste jord. De flerårige afgrøder vil for eksempel kunne udnyttes til energi, materialer og foder. Dermed bliver det ikke et spørgsmål om at dyrke afgrøder til enten fødevarer eller energi, men et spørgsmål om at udnytte den enkelte afgrøde og hele produktionssystemet til både fødevarer, foder, materialer og energi. Og med fokus på recirkulering og genanvendelse af næringsstoffer.

Flerårige afgrøder på følsomme arealer

De kornafgrøder, der udgør størstedelen af det dyrkbare areal i Danmark, er med de nuværende sædskifter ikke i stand til at udnytte solindstråling maksimalt.

Det skyldes, at i de måneder fra juli til september, hvor vækstbetingelserne er optimale - forudsat nedbøren falder hensigtsmæssigt - er afgrøderne i aftagende vækst og modning, og der høstes, og jorden gøres klar til næste afgrøde.

Flerårige afgrøder er imidlertid bedre i stand til at udnytte solindstrålingen, idet væksten går i gang, så snart temperaturen tillader det, og såfremt der er tilstrækkelig adgang til vand og næringsstoffer.

Dermed kan biomasseproduktionen øges ved at skifte fra et-årige afgrøder til flerårige afgrøder såsom pil, elefantgræs og græsser inklusiv kløver.

Disse flerårige afgrøder vil også ud fra et miljømæssigt synspunkt være attraktive på de følsomme arealer, da den reducerede jordbearbejdning både kan mindske udvaskningen af næringsstoffer og bidrage til akkumulering af kulstof i jorden.

Fosfor er livsvigtigt

Det er ikke kun de fossile brændstoffer, der bliver mangel på i fremtiden.

- Den vigtigste ressource for fremtidens samfund er fosfor, der er et nødvendigt grundstof for alt liv, fastslår Bruno Sander Nielsen. Han tilføjer, at der bliver mindre og mindre fosfor i verden.

- Derfor er det en nødvendighed, at fosfor og andre begrænsede næringsstoffer bliver recirkuleret og genanvendt. Det kan være gennem en biologisk affaldsbehandling, hvor vi putter det organiske affald i biogasanlæg frem for at brænde det af. Genindvinding af fosfor er derfor i fokus i en række lande. I for eksempel Holland har 20 forskellige organisationer dannet et partnerskab om at recirkulere og skabe et bæredygtigt marked for fosfor, tilføjer Bruno Sander Nielsen.

- Med det stigende forbrug af fødevarer, foder, energi og materialer bliver der kamp om ressourcerne. Derfor er det helt afgørende, at produktionssystemerne optimeres, og afgrøderne videreudvikles, så de bliver endnu mere effektive til at udnytte næringsstoffer, vand og sollys og dermed sikrer en optimal biomasseproduktion, siger chefkonsulenten.

Mere potentiale i halm

Novozymes er blandt de virksomheder, som har udforsket bioteknologien, og mange af resultaterne kan overføres til landbruget, mener Novozymes' europæiske vicepræsident, Lars Hansen.

- Europa er faktisk i den sjældne situation, at der findes en enorm uudnyttet ressource - nemlig halm. Halmen ligger i dag i mange lande ubenyttet hen på markerne. I Danmark udnyttes eksempelvis 1,5 million ton af halmen til bioenergi, men potentialet er yderligere en million ton. Den britiske tænketank Blomberg New Energy Finance har beregnet, at udnyttelse af halmressourcen i EU-landene frem mod 2020 vil kunne skabe næsten en million job og 31 milliarder pund i ekstraomsætning i landbruget, siger Lars Hansen og fortsætter:

- Omlægger vi den fælles landbrugspolitik i EU til at udnytte restprodukterne i landbruget, kan det betyde en merindtjening til EU's landmænd på op til 1500 kroner pr. hektar. Denne ressource udnyttes ikke, fordi der ingen efterspørgsel er på restprodukterne fra industrien, og derfor indsamler hovedparten af landmændene ikke halmen. Og uden råvarer fra landbruget vil industrien ikke satse på produktion af biobaserede produkter.

Lars Hansen savner politisk vilje til at skubbe biomasse-produktionen i gang.

Global enighed

Både forskere og industri- og landbrugsledere er globalt enige i, at der ikke er tale om et enten-eller, men et både-og, når det gælder om at skaffe energi og fødevarer nok til at brødføde den voksende befolkning.

Det kan lade sig gøre at udnytte landbrugsprodukterne både til fødevare og til energi.

Derfor må kampen om ressourcerne føre til, at al den viden, som forskerne har til rådighed i form af nye teknologier, skal udnyttes i et globalt samarbejde mellem de rige og fattige lande.