Abonnementsartikel
Frustrerede, svenske mælkeproducenter strømmede i stort tal til Arla-møde
Arla havde åbenbart ikke taget højde for den interesse, som Arlas svenske leverandører viste for det møde om mælkepriserne, som Arla havde indkaldt til i dag.
Ifølge Atl.nu var der i messecentret Elmia i Jönköping nemlig ikke plads nok til de 300 personer, som den udvalgte sal kunne rumme.
Derfor måtte Arlas formand, Åke Hantoft, indlede mødet med at bede de forsamlede om at rejse sig og gå til mere rummelige lokaler.
Atl.nu beretter endvidere, at mælkeproducenterne var oppe i gear over de lave mælkepriser. En af deltagerne, mælkeproducent Anette Andersson, kunne oplyser, at prisen i 1941 var 4,57 kroner, set med nutidens pengeværdi.
- I dag får vi 2,83 kroner. Hvor er resten blevet af, spurgte hun.