Abonnementsartikel

Den trykte avis findes også i en elektronisk version

Nu har du mulighed for at læse Maskinbladet i elektronisk form - endda et par dage tidligere end den trykte udgave, som kommer med posten hver tredje fredag.

Maskinbladet præsenterede midt i juli en helt ny applikation (app) til iPad, og allerede efter få uger har rigtig mange downloaded den. Her kan du altid se en elektronisk version af tidligere trykte udgave af Maskinbladet - og den ny avis ligger tilmed klar til dig allerede om onsdagen, to dage før den trykte udgave distribueres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

App'en er gratis og kræver ikke abonnement. Det betyder, at vi giver alle mulighed for at se vores trykte avis - også de læsere, der ikke tidligere har fået avisen tilsendt men som måske har fulgt mediet på maskinbladet.dk

- Den ny app er et gratis tilbud til alle interesserede - ikke kun de godt 45.000 modtagere af den trykte avis. Og det er muligt at se avisen overalt - også hvis man sidder i toget, i sommerhuset eller på anden måde er bortrejst, forklarer Fagbladsgruppens chefredaktør Rasmus Dalsgaard.

Ud over Maskinbladet udgiver Fagbladsgruppen en stribe andre landbrugsorienterede medier.

Du kan gratis downloade app'en, hvis du på din iPad går ind på App Store og søger efter "Maskinbladet". Det tager kun et øjeblik. Derefter kan du se den ny version af avisen i en skarp og særdeles læsevenlig version. God fornøjelse.