Danske landmænd kan modtage såkaldt arealpræmie fra EU. Arealpræmien er naturligvis bestemt ud fra arealets størrelse, og med de nye randzonebestemmelser vil landmandens areal blive mindre.
Om det får betydning for landmandens støtte fra EU er endnu uvist. Tidligere fødevareminister Henrik Høegh er bekymret.
- Der er en risiko for at miste arealpræmien, så vidt jeg kan se, men jeg kan ikke få et klart svar fra ministeriet. I sin tid kaldte jeg randzonerne for ’brakarealer’, men ministeren kalder det nu ’udyrkede naturarealer’ for at sikre offentlighedens adgang, og dermed er risikoen for at miste præmien steget betydeligt, siger Henrik Høegh ifølge en pressemeddelelse fra Bæredygtigt Landbrug.
Hos NaturErhvervstyrelsen deler man ikke den tidligere ministers bekymringer.
- Muligheden for at få enkeltbetaling er uændret til de arealer, der udlægges til randzoner. Ligesom for andre udyrkede arealer, skal arealet i randzonen dog opretholdes som et landbrugsareal for at kunne være berettiget til såvel enkeltbetalingsstøtte og randzonekompensation. Der er således mulighed for at opretholde landbrugsstøtten, når et areal udlægges til randzone, forklarer kontorchef i Center for Arealtilskud i NaturErhvervstyrelsen, Steen Bonde.
Arealet kan ikke tages i drift
Henrik Høegh anerkender, at det er muligt at bibeholde støtten, men fastholder, at han er bekymret for, om det vil ske.
- Det er rigtigt, at det kan lade sig gøre, men jeg hæfter mig ved, at der stilles krav til, at man hele tiden kan tage det ind i landbrugsmæssig drift - og det kan man ikke, når det er udyrkede arealer, påpeger han.
Steen Bonde fra NaturErhvervstyrelsen er af en anden opfattelse. Han mener tværtimod, at landmanden blot skal sørge for at etablere og vedligeholde plantedække, for eksempel græs, på arealet og leve op til GLM-kravene (god landbrugs- og miljømæssig stand), så vil det være muligt at beholde støtten.
