På hjemmebanen i Knudby nordvest for Viborg sørger tre til fire medarbejdere for, at landbruget ikke bliver forsømt, selv om ejeren er meget væk.
Niels Dengsø Jensen (50) købte gården Skralborg og dannede med sin far, Rasmus Jensen (tidligere MD-formand) et I/S i 1990. Skralborg var da en planteavlsgård, men Niels Dengsø Jensen gik straks i gang med at bygge til 75 køer, som var den maksimale grænse dengang.
I dag er der tilladelse til 300 køer, men antallet er endnu kun på 260, fordi man har ventet på en fornuftig kvotepris.
Der er installeret fire malkerobotter, som betjenes flittigt. Faktisk er der 2,98 malkninger pr. ko pr. døgn, og ydelsen ligger på cirka 10.000 kg EKM.
?Bundlinje-køer?
Besætningen er fortrinsvis Holstein, men der er også en del røde køer og krydsninger mellem de to racer.
- Vi har ?bundlinje-køer?, slår Niels Dengsø fast.
- Jeg går ikke så meget op i racerne. Det er mere mine medarbejderes interesse. Fodermesteren har haft en ko med på Landsskuet. Han er Holstein-mand, mens driftslederen foretrækker de røde køer.
- Ud over de faste medarbejdere kommer også to drenge efter skoletid og hjælper til, og vi har næsten altid én i flexjob. Driftslederen er god til at håndtere det, så det får begge parter noget ud af.
Niels Dengsø er selv driftsleder i marken. I alt dyrkes egne 230 hektar plus 86 hektar lejet med majs (130 hektar), maltbyg (100 hektar) og sletgræs.
Derudover er nogle hektar lagt ud med folde.
- Goldkøerne kommer på græs lige som kvierne før løbning og efter, de er blevet drægtige. I starten havde jeg det svært med, at køerne ikke kom ud, men med staldene med gardiner i siderne har køerne indendørs fået en høj ko-komfort.
Amerikansk inspireret stald
Mens Maskinbladet er på besøg, bliver den tredje nyfødte kviekalv den dag kørt over i kalvestalden.
Kalvestalden er en ?selvopfundet model?. Efter inspiration fra hans dyrlæge, der havde set amerikanske kalvestalde, byggede Niels Dengsø Jensen stalden i 2004 med hjælp fra en kammerat.
- Træstammerne har vi selv fældet, og bygningsværket har indtil nu klaret to storme og en orkan, så det holder nok. Også sundhedsmæssigt virker stalden godt. Vi har stort set ingen sygdom hos kalvene, fortæller Niels Dengsø.
Alle deltager i gårdrådet
Selv om Niels Dengsø Jensen ofte er borte fra bedriften, lægger han vægt på, at være godt orienteret om den daglige drift i staldene. Han tager selv en ugentlig aften- og nattevagt samt hver tredje weekend.
- Min adgang til detaljerne er en anden, end da jeg selv var i stalden hver dag. Men når jeg er hjemme, er jeg med til formiddagsmødet, hvor vi også snakker om andet end bedriften. Det skal der være tid til. Hver anden måned har vi et større møde, hvor vi gennemgår driften detaljeret, og fire gange om året har vi møde i gårdrådet. Det består af dyrlægen og fodringskonsulenten, og så deltager alle medarbejderne. Det er vigtigt, de føler, at de alle har et ansvar. Gennem årene har vi haft mange elever, men vi har aldrig haft nogen, der ikke ville tage ansvar.
Tyskland, Israel og Holland
Knud Dengsø Jensen valgte at blive landmand efter endt studentereksamen.
- Jeg overvejede at læse videre, men jeg troede ikke, jeg kunne undvære den personlige frihed, man har som landmand. Jeg havde i hvert fald svært ved at se mig selv sidde indendørs i otte timer om dagen.
Landmandsuddannelsen blev undervejs krydret med ophold på Askov Højskole.
- Her startede min diskussionslyst. Jeg forstod ikke de andres modstand mod EU. I det hele taget syntes jeg, højskolen var systembevarende, og jeg forstår godt, at mange højskoler fik økonomiske problemer.
I tråd med tidsånden tog Niels Dengsø også på udlandsrejse i halvandet år.
- Jeg var i Tyskland en tid og lærte sproget. Det har jeg haft stor glæde af de senere år, hvor vi i DLG har engageret os meget i Tyskland. En tid var jeg i Israel, der havde verdens dygtigste mælkeproducenter med den korteste vej fra forskning til praksis. Jeg var også en tid i Holland, hvor landbruget var meget mere internationalt end i Danmark. Her var ingen modstand mod EU, og de var nok 10 til 20 år foran os i Danmark, fortæller Niels Dengsø.
DLG-formand er L&F næstformand
Niels Dengsø blev indvalgt i DLG?s bestyrelse i 2001 og blev formand i 2007.
- Det var et bevidst valg, at jeg først kom med i bestyrelsen i 2001. Jeg ville først have opbygget produktionen herhjemme og være sikker på, at driften kunne fortsætte uden, at jeg var der i hverdagen, siger Niels Dengsø, der via hans fars formandspost i MD vidste, hvad bestyrelsesarbejdet kræver af tid og fravær fra den hjemlige produktion.
I 2005 blev han indvalgt i Landbrugsrådet og var det sidste halve år vicepræsident. I forbindelse med dannelsen af Landbrug & Fødevarer i 2009, blev Niels Dengsø Jensen indvalgt i virksomhedsbestyrelsen og herigennem valgt som næstformand i L&F?s fællesbestyrelse.
Derudover har Niels Dengsø flere bestyrelsesposter i forskellige DLG-selskaber, og sidder endvidere i AP Pensions bestyrelse.
