Abonnementsartikel

Den nu afgåede formand for Dyreetisk Råd, professor Peter Sandøe, er mest ked af at blive hængt ud som uhæderlig som følge af anklager fra Dyrenes Beskyttelse

Professor Peter Sandøe, der for nylig besluttede at fratræde som formand for Dyreetisk Råd som følge af anklager om samarbejde med svinebranchen, tager ikke sin beslutning så tungt.

- Jeg er meget, meget ked af at blive hængt ud som uhæderlig, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Peter Sandøe mener, at der er folk på centrale poster i Dyrenes Beskyttelse, der længe har ønsket ham væk fra Dyreetisk Råd,

- Al ting har sin tid, og jeg ville jeg alligevel være gået om et år, siger Peter Sandøe og fortsætter:

- De (Dyrenes Beskyttelse, red.) har længe prøvet at finde noget på mig, men da det ikke er lykkedes, er de grove metoder blevet brugt mod mig.

Dagbladet Politiken har kaldt det for en afsløring, at Peter Sandøe har bidraget til en rapport, som Videncenter for Svineproduktion har bestilt og betalt for, og at han dermed indtog en dobbeltrolle.

Men Peter Sandøe kalder afsløringen? papirtynd?, idet det er ganske normalt, at universiteterne bidrager med forskning for industrien, og at der ikke er noget hemmeligt omkring denne forskning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det står i vedtægterne for Københavns Universitet, fastslår han og tilføjer:

- Jeg har været medforfatter på den omtalte rapport på grund af de etiske komponenter, rapporten skal indeholde.

Peter Sandøe vil på det bestemteste afvise, at han er ?købt? af svineindustrien, som Politiken antyder i sine artikler om ham.

- Jeg bestemmer, hvad der skal stå i rapporten. Videncenter for Svineproduktion kan komme med kommentarer, men ikke med indsigelser, siger han.

Peter Sandøe tror, at han er alt for pragmatisk for Dyrenes Beskyttelse i sin tilgang til etikken i dansk svineproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal forbedre forholdene for dyrene, men samtidigt også sørge for ikke at stramme kravene så meget, at svineproduktionen flytter til udlandet, siger han.

Peter Sandøe bakkes op af Ole Münster, der er tidligere direktør i Dyrenes Beskyttelse.

I en kommentar til Politikens afsøringer skriver han blandt andet:

?Jeg har gennem mange år arbejdet med Peter Sandøe. Først som sekretariatschef i Det Etiske Råd og senere som direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Vi har sandt for dyden tit været uenige om holdningerne til etikken og dyrevelfærden. Men det er altid sket på et fagligt funderet grundlag, som der aldrig har været grund til at beklikke?.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også i landbruget vækker anklagerne mod Peter Sandøe opsigt.

Formand for de danske mælkeproducenter, Kjartan Poulsen, skriver blandt andet i sit nyhedsbrev:

?LDM har oplevet Peter Sandøe som en formand, der i sjælden grad magtede at afbalancere hensynet til dyrevelfærd og landbrugets erhvervsmuligheder?.