Abonnementsartikel
Stejlepladsen i Hjarbæk danner ramme om et høstmarked med oplevelser og aktiviteter for mad- og naturelskere.
Den 5. august 2012 holder foreningen Smag på Viborg-egnen sit årlige høstmarked. Høstmarkedet åbner klokken 10.00 på Stejlepladsen i Hjarbæk ved Viborg.
Her står en række lokale og midtjyske producenter klar med forskellige smagsoplevelser. De deltagende virksomheder byder på navne som Ny Lundgård Ismejeri, Ugelris Vingaard og Gaardbryggeri, Viskum Snaps, Slagter Storm og Viborg Bryghus.
Udover smagsprøver og tilbud vil der dagen igennem være en række aktiviteter.
Programmet omfatter blandt andet Hjarbækfortællinger og fortællinger om Hjarbæk havn med dens sjægte v/Henrik Hvass. Der vil blive mulighed for en sejltur i sjægtene, hvis vejret tillader det.
Der er gratis entre for alle besøgende.