Det er vigtigt, at strategien for efterafgrøder i 2012 er klar allerede inden sommerferien. Satses der på at etablere mellem- eller efterafgrøder før høst, eller skal efterafgrøderne sås efter høst?

1. august kommer der nye regler, som kan ændre den planlagte strategi. Hvis disse regler vedtages, er det meget vigtigt at være opmærksom på, at alle ændringer i efterafgrødeareal i forhold til gødningsplanen, herunder brug af alternativerne til efterafgrøder, skal indberettes til NaturErhvervstyrelsen i Tast-selv senest den 31. august 2012.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at du på dette tidspunkt skal opgøre arealet med mellem- og efterafgrøder, der er gode nok til at opfylde betingelserne, og indberette, hvis det afviger fra det planlagte, skriver Hans Spelling Østergaard i en artikel i Agrologisk.

Læs hele artiklen og se tabeller og faktabokse der kan være en hjælp til at vælge den strategi, der er mest fordelagtig på din ejendom.

Juli-udgaven af Agrologisk udkommer fredag den 13. juli. Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.agrologisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen. Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.