I samfundets interesse, at der samarbejdes med erhvervslivet

Det har vakt undren i forskningsmiljøer, at politikere og organisationsfolk har sat spørgsmålstegn ved samarbejde mellem erhvervslivet og forskningsverdenen. Blandt andet har formanden for Dyreetisk Råd, Peter Sandø, valgt at trække sig som formand efter kritik af hans rolle som forsker i et samarbejde med landbruget.

Senest er det sket inden for pelsdyrforskningen, hvor det i dagspressen er udlagt som om, at når der samarbejdes med erhvervet, er forskningen ikke uvildig, og dermed skulle universitetets forskere ikke længere kunne yde uvildig rådgivning til myndighederne.

Det har fået Aarhus Universitet til at udsende en pressemeddelelse, hvori man konkluderer, at det er i samfundets interesse, at der er dette samarbejde.

- Hvis der ikke er mulighed for finansiering fra erhvervets side, vil en betydelig del af Danmarks anvendelsesorienterede forskning ikke blive gennemført og værdifuld ekspertise vil blive mistet, konkluderer Klaus Lønne Ingvartsen, leder af Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Vi overholder armslængdeprincippet

"Virksomheder, erhvervsorganisationer og forskellige fonde yder ofte økonomisk støtte til universiteternes forskning. Samarbejdet med erhvervslivet bidrager til, at forskningen beskæftiger sig med relevante og aktuelle problemstillinger. Herudover medvirker samarbejdet til, at der opbygges et videngrundlag om produktionsforhold, dyrevelfærd med mere, som samfundet kan basere lovgivning og administrative beslutninger på", skriver Aarhus Universitet i sin pressemeddelelse.

"På den baggrund tilskyndes forskerne på landets universiteter jævnligt til at samarbejde med erhvervslivet".

 - Når vi indgår i et forskningssamarbejde med erhvervet, så overholder vi armslængdeprincippet. Forskerne har metode-, analyse- og tolkningsfrihed, ligesom de har ret og pligt til at publicere resultaterne, uanset hvad de viser. Hvis ikke finansieringskilden kan gå med til de vilkår, indgår vi ikke i samarbejdet, siger Klaus Lønne Ingvartsen.

Klaus Lønne Ingvartsen peger endvidere på, at universitetet stiller krav om, at forskerne publicerer deres forskning i videnskabelige tidsskrifter. Her gennemgår forskningen en ”fagfælle bedømmelse” af andre uvildige forskere. Denne proces sikrer blandt andet, at resultaterne kan efterprøves af andre forskere.

Penge fra flere kilder

Siden 1980erne har det ofte været et krav, at strategisk og anvendelsesorienteret forskning medfinansieres af erhvervslivet. Det offentlige bidrager typisk med højst halvdelen af midlerne til et forskningsprojekt. Resten skal medfinansieres af virksomheder og erhvervsorganisationer.

- På den baggrund er det en lidt besynderlig oplevelse at blive kritiseret for at samarbejde med erhvervet, når der netop ønskes samarbejde mellem forskning og erhverv, siger Klaus Lønne Ingvartsen.

- Uden samarbejdet vil desuden en betydelig del af Danmarks anvendelsesorienterede forskning ikke blive gennemført, og værdifuld ekspertise vil blive mistet, påpeger Klaus Lønne Ingvartsen.