Abonnementsartikel
Efter to hårde år med millionunderskud og fyringsrunder er Gråkjær A/S igen på vej frem.
Gråkjær A/S har igen sorte tal på bundlinjen, efter at sidste års minus på 23 millioner kroner er blevet vendt til et plus på ti millioner kroner. Samtidigt er omsætningen blevet øget med 102 millioner kroner, fra 546 millioner sidste år til 648 millioner kroner i år. Det skriver dagbladet Holstrebro-Struer.
- Det er lykkedes os at få firmaet tilpasset den markedssituation, der nu engang er. Og så er det ikke uvæsentligt, at vi har haft en positiv ordrefremgang på alle områder, siger administrerende direktør Jan Larsen.
En af de store ændringer i forhold til de foregående år er, at man efter flere år med primært mindre projekter nu igen har fået flere store og tunge byggeprojekter i ordrebogen.