Af Morten Damsgaard

Kørehastighed, vingehastighed, cylinder-omdrejninger og åbning på soldene er blot nogle af mange justeringer, som har indflydelse på et godt høstresultat.

- Det står helt klart, at man ikke bare kan give en komplet vejledning til, hvordan man skal indstille mejetærskeren for at få en optimal høst - det kommer med erfaringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ordene kommer fra Jimmie Nautrup, som er mejetærskerpilot hos Alfred Brundsgaard på Ramsinggaard nord for Skive på Salling.

Jimmi Nautrup sidder hver høst på en New Holland CS660, som er en traditionel rystermaskine med seks rystere og et 24 fods skærebord.

- Jeg går altid ud fra de generelle opsætninger, der er indkodet i mejetærskeren til de enkelte afgrøder og finjusterer derefter i marken. Jeg har altid en blok med, så jeg kan tage notater om bestemte indstillinger, således at jeg har disse indstillinger året efter. Det er umuligt at huske dem et år frem i tiden, forklarer Jimmi Nautrup.

Samtidigt gør han opmærksom på, at det er meget vigtigt kun at justere én ting ad gangen:

- At justere både på cylinderomdrejninger, blæser og sold samtidigt får man intet ud af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som grundregel kan man altid undersøge, om kernerne bliver tæsket for hårdt, og hvor stort spildet fra mejetærskeren er. Vi er som regel to mand til at starte mejetærskeren op hvert år. Mens den ene høster, kontrollerer den anden spildet omkring mejetærskeren. Vi har faktisk et lille fiskenet, som vi kan kontrollere spildet under maskinen med, mens vi høster, fortæller Jimmi Nautrup.

Op ad dagen kan det dog blive nødvendigt at finjustere på indstillingerne.

- Der er forskel på høst af hvede om formiddagen og om aftenen. Derfor er det ofte nødvendigt at justere på indstillingerne i løbet af dagen, hvis man vil have den største kapacitet og det mindste spild. Vi oplever faktisk, at maskinen ofte kan tærske kornet i en bedre kvalitet, når vi selv finjusterer i forhold til blot at følge grundindstillingerne.

- I noget godt tør hvede kan jeg godt lukke det øverste sold mere og samtidigt skrue op for blæsehastigheden. På den måde kommer der knapt så meget materiale retur. I stedet kommer det bag ud af maskinen. Dette sætter også kapaciteten op på mejetærskeren, mener Jimmi Nautrup.

- Der er dog forskel på det øverste og nederste sold. Det nederste sold justerer jeg knapt så ofte på. Men er der meget skidt i færdigvaren, kan det være et tegn på, at det nederste sold er for åbent. Så justerer jeg, for det gælder jo om at lave så godt et resultat som muligt, fortsætter han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sørg for de rigtige knive til frøgræs

Hvis man skal høste frøgræs med sin maskine, er det en god investering at få fat i en græskniv til skærebordet, mener Jimmi Nautrup. Græskniven har nemlig dybere knive, som skærer afgrøden over længere inde ved skærebordet.

- Vi justerer også bundpladerne længere ned på skærebordet, da vi på den måde kommer længere ind under afgrøden, fortæller Jimmi Nautrup og tilføjer, at dette også hjalp sidste år, da mange af afgrøderne i den besværlige høst var gået i leje.

I lejesæd kan man i øvrigt godt risikere at køre på tværs af kørselsretningen.

- Sidste år, da vi hjalp en nabo med høsten, kom vi til at køre på tværs af så-retningen, da afgrøden var gået i leje. Her er det vigtigt at komme fra rod-siden af afgrøden for at sikre et ordentligt flow af afgrøden. I stedet for at hente hvert træk med mejetærskeren kan man til tider snyde lidt med at køre på tværs af så-retningen, hvis marken er jævn, forklarer Jimmi Nautrup.

Når Ramsinggaard høster lejesæd er mejetærskeren udstyret med akshævere, men dog ikke i frøgræs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kører aldrig med akshæverne på skærebordet i frøgræs. Det er kun en god ide, hvis græsset er skårlagt, supplerer Alfred Brunsgaard.

Han mener brug af akshævere bør foregå med øget opmærksomhed.

- Man skal generelt være forsigtig med aksehævnerne, da der kan være en fare for at skubbe en sten op til overfladen, når man drejer med skærebordet på marken, siger han.

Rysterforlængere kan give problemer i frøgræs

Når Ramsinggaard høster frøgræs, snittes halmen altid. Den første sæson var der store problemer med at få materialet til at skride igennem den gule maskine på tilfredsstillende vis.

- Materialet stoppede over den sidste ryster i bagenden af maskinen og kunne ikke selv skride ned til snitteren. Derfor stoppede mejetærskeren helt op med frøgræs et par gange - uden vi vidste, hvad der var galt. En montør fortalte os, at mejetærskeren var udstyret med rysterforlængere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi afmonterede forlængerne og en halmskærm, som er et lærred, der begrænser kaste-evnen fra halmvinden bag cylinderen. Så kom der igen flow i mejetærskeren, erindrer Jimmi Nautrup.

Den daglige kontrol er vigtig

Indføringens kæder og medbringere skal tjekkes hver dag, hvis det står til mejetærskerpiloten på Ramsinggaard:

- På vores New Holland sidder der en smart indikator på venstre side af sluget. Hvis skalaen ikke stemmer overens skal vi stramme en fjeder.

- Foruden den daglige smøring af maskinen, så skal stenfælden også tømmes. På nogle maskiner tømmes den automatisk, når skærebordet hæves, men på vores maskine skal vi gøre det manuelt via et håndtag under sluget.

- Jeg gør det som regel hver aften efter endt arbejdsdag. Samtidig sikrer jeg mig, at der ikke sidder skidt på den indvendige side af slaglerne på cylinderen. Slaglerne er nemlig hule på bagsiden, og her kan der godt komme en del skidt i løbet af en arbejdsdag. Det er meget vigtigt at få alt skidtet væk, da der ellers kan komme ubalance i cylinderen. Det kan blive dyrt, hvis lejerne eksempelvis bliver beskadiget, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jimmi Nautrup vasker aldrig mejetærskeren efter høst. Han lukker i stedet alle plader op og blæser maskinen godt og grundigt ren.

- Når vi ikke har mulighed for at få mejetærskeren 100 procent tør efter en vask, kan det være farligt at lade den stå vinteren over med høj luftfugtighed. Lejerne kan tage skade, hvis der er kommet vand i dem. Elektronikken kan også få problemer, hvis komponenterne aldrig bliver ordentligt tørre, pointerer Jimmi Nautrup.