- Eksisterende måder at regulere landbrugets udledninger af næringsstoffer skal kigges efter i sømmene, og indsatsen skal målrettes mere mod de problemer, der findes i de forskellige fjorde og bælter frem for at give samme "medicin" til alle. Samtidig skal nye og supplerende måder at forbedre vandmiljøet undersøges og afprøves.
Sådan konkluderer Natur‐ og Landbrugskommissionens formand Jørn Jespersen efter en måneds intens arbejde i kommissionens arbejdsgruppe om kvælstof og vandmiljø.
Peger på individuel indsats
Det er en konklusion, der vækker begejstring i landbruget.
- Forskerudvalgets notat er et opgør med tanken om, at miljøtilstanden i marine områder alene kan forbedres ved at reducere udledningen af kvælstof, siger landskonsulent Flemming Gertz, Videncentret for Landbrug.
- Videncentret for Landbrug har gennem flere år netop argumenteret for, at de seneste årtiers ensidige fokus på kvælstof ikke har ført til de ønskede resultater, men at indsatsen i stedet skal målrettes de udfordringer, der er i de enkelte vandområder.
Nødt til at tænke i en bredere indsats
- Det er meget væsentligt, at det nu bliver slået fast, at fosfor, muslingeskrab, klimaændringer og forskellige andre faktorer også påvirker tilstanden i vandene. Det betyder, at beslutningstagerne er nødt til at tænke i en bredere indsats, fordi det nu fastslås – i modsætning til i mange år – at der skal ses på andre tiltag end kvælstofreduktion alene, siger miljødirektør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer.
- Det er hamrende dyrt for samfundet og i nogle tilfælde uden effekt, hvis al vandmiljøindsats skal ske hos landmanden i form af at nedbringe kvælstofpåvirkningen yderligere. Vi har længe sagt, at den ensidige fokus på kvælstofreduktion i form af generelle reguleringer skulle erstattes af andre virkemidler, der er mere effektfulde og i øvrigt også billigere. Derfor er det selvfølgelig tilfredsstillende at se, at forskerne er enige i, at man bør se på problemerne i det enkelte vandområde og med udgangspunkt heri finde de rette løsninger, siger Niels Peter Nørring.
Fortsat fokus på næringsstofudledningen
I pressemeddelelsen fra Natur- og Landbrugskommissionen står der:
- Landets bedste og mest kompetente forskere har sammen med erhverv og interesseorganisationer diskuteret det danske vandmiljø og hvad, der skal til for at vende udviklingen. Konklusionen fra forskerne er klar. Selv om der er gjort en stor indsats, er det danske vandmiljø fortsat i betydelige problemer. Vi er ikke i mål endnu, og fremover bør der fortsat være fokus på reduktion af næringsstoffer til vandmiljøet. Også selv om det vil tage mange år at vende udviklingen.
- Men reduktion af næringsstoffer er ikke nok. Eksisterende måder at begrænse næringsstoffernes vej til vandmiljøet bør målrettes mere mod de lokale forhold i det enkelte vandområde. Og nye tiltag bør undersøges både på landjorden og ude i selve havmiljøet. Samtidig bør der udvikles nye indikatorer, så der er bedre mulighed for at følge med i, om en indsats faktisk virker. I forhold til indsatsdelen peger rapporten på, at man bør se på forskellige nye virkemidler som for eksempel minivådområder, stenrev og andre tiltag. Det væsentlige er, at indsatsen tilpasses til de behov, der er i de enkelte lokalområder.
- Intet er helligt, siger formanden
Arbejdsgruppens arbejde og forskernes konklusioner vil nu blive brugt i Natur‐ og Landbrugskommissionen til at finde svar på, hvad der konkret bør gøres.
- Intet er helligt. Vi vil se på mulighederne for at lave om på eksisterende reguleringer og virkemidler, og vi vil se på de nye muligheder, som forskerne peger på. Jeg tror, vi kan indrette den fremtidige regulering mere intelligent end i dag. Nogle vandområder er meget sårbare, og der skal vi måske gøre mere end i dag. Andre vandområder er mindre sårbare, samtidig med markerne er mere robuste overfor udvaskning af næringsstoffer. Det tror jeg på, vi kan udnytte intelligent i fremtidens regulering – forhåbentlig til gavn for både naturen, vandmiljøet og landbruget. Natur‐ og Landbrugskommissionen vil i de kommende måneder lægge sig i selen for at udvikle løsninger og komme frem til konstruktive anbefalinger til regering og folketing, siger Jørn Jespersen, formand for kommissionen.
Ålegræsværktøjet er utilstrækkeligt
Flemming Gertz, Videncentret for Landbrug, hæfter sig også ved, at notatet foreslår, at det såkaldte ålegræsværktøj videreudvikles og suppleres af nye beregningsredskaber.
- Det er en ganske tydelig tilkendegivelse af, at ålegræsværktøjet har været utilfredsstillende i de nuværende planer, siger Flemming Gertz.
Videncentret for Landbrug registrerer også, at udvalget ikke har forholdt sig til Videncentrets kritik af Naturstyrelsens såkaldte ”baseline”, altså hvor stor kvælstofudledningen vil være, hvis ikke vandmiljøplanerne gennemføres.
- Det er i god overensstemmelse med konklusionen om, at miljøtilstanden er et resultat af en række forskellige påvirkninger, skriver Videncentret.
