Morten Bonnerups opskrift på stabile, gode produktionsresultater - og økonomi - i mælkeproduktionen er egentlig ganske enkel.
Det handler om at få meget mælk i tanken, og tingene skal gøres enkelt, og man skal ikke lade sig friste af den første, den bedste hokuspokus-løsning.
Selv har Morten Bonnerup svært ved at se, at han gør noget specielt, der er værd at tale om. Men spørger man hos kvægbrugskonsulenterne hos LandboThy, fremhæver de netop den stabilt gode drift, der konstant placerer ham højt på skalaen over de gode bundlinjer.
Så derfor er hans måde at gøre tingene på selvfølgelig interessant at studere lidt nærmere.
Han har drevet ejendommen i Skovsted nord for Thisted siden 2000. Han byggede den nuværende stald i 2001, og besætningen består af 100 årskøer.
- Vi har en enkel hverdag og en enkel drift og ændrer ikke ret meget fra år til år.
- Jeg er nok lidt konservativ og hopper ikke med på det første, det bedste og laver ikke bare om på noget, der fungerer.
- Hvis man skal eksperimentere, så er det vigtigt, at det er noget, der er rimeligt velfunderet, mener Morten Bonnerup og tilføjer, at et ikke er alt nyt, der er godt.
Det handler om mælk
- Min filosofi er, at vi skal gå efter mere mælk. Det er der penge i.
- Mere mælk betyder, at så er der penge til at betale regningerne. De skal nok komme. Mælken er det eneste, vi har at betale med, og jeg mener ikke, at vi kan spare os ud af alting, siger han.
Hans idé er i øvrigt, at højere ydelse i besætningen bedst opnås ved at gå efter at hæve ydelsen på den lavestydende ko.
- Hvis vi kan det, giver det noget.
Det er den mulighed, vi har. Hvis en ko giver for lidt mælk, så skulle den gerne blive fed, så den kan slagtes, for vi giver samme foderration til alle de malkende køer, så den æder det samme som de andre. Andet kan vi ikke styre, siger Morten Bonnerup.
Men højere mælkeydelse kan ifølge Morten Bonnerup også købes for dyrt, siger han og understreger, at det således er en balancegang at presse ydelsen i vejret.
En enkel hverdag
Morten Bonnerups klare filosofi om at fokusere på besætningens ydelse går hånd i hånd med et ønske om at hverdagen skal være enkel.
Gang på gang understreger han som nævnt, at han ikke gør noget specielt, og at han ikke har en magisk formel.
Fuldfoderblanderen er da også ganske ordinær og helt uden avanceret udstyr.
- Der er bare en simpel vægt, og der er heller ikke udstyr til at styre blandingen. Den blander, mens jeg fylder den, og så er den noget nær færdig, når det sidste er fyldt i. Vi hælder selvfølgelig foderemnerne i en fast rækkefølge, som sikrer, at de emner, der skal blandes mest, kommer i først, forklarer han.
Samme ration til alle
Hos Morten Bonnerup blandes der to forskellige rationer. En til de malkende køer og en til goldkøer og kvier - dog er kvierne på græs det meste af sommeren.
Udfodringen sker dog ad to gange hos de malkende køer, og det er for at få dem igennem malkestalden.
- Så ved de, at der er friskt foder, når de er malket, siger Morten Bonnerup.
Hos kvier og goldkøer fodres der en gang dagligt.
Morten Bonnerup begyndte først at fodre sin besætning med fuldfoder i forbindelse med ibrugtagningen af den nye stald i 2001.
Fuldfoderblanderen er en 20 kubikmeter vertikalblander af mærket Strautmann.
Konstant foder
Rationen til køerne består af halvt græs og halvt majs samt rapskager, sojaskrå, valset hvede, lidt melasse, lidt beskyttet fedt og lidt halm
Græsset er fra slæt 1-3, som lægges i lag i siloen, så der hele tiden bruges af alle tre slæt i hver blanding. Målet er at fastholde et konstant foder og undgå at skifte fra en græskvalitet til en anden i løbet af året.
Morten Bonnerup har nemlig erfaret, at køerne hver gang registrerer ændringer fra det ene slæt græs til det næste, og det, mener han, går ud over foderoptagelsen og dermed ydelsen.
Fjerde slæt kommer i bunden af majsstakken, mens femte slæt bruges til kvierne.
Et puslespil med to siloer
Morten Bonnerup har to siloer, og målet er at have græsensilagen i den ene og majsen - ovenpå fjerde slæt græs - i den anden. Udfordringen er så at opfodre majsensilagen, så siloen er tømt til den nye græssæson og så stadig have græsensilage i den anden, som så i den efterfølgende sæson kommer til at rumme majsensilagen.
- Det er lidt af et puslespil at få til at gå op, for vi har jo ikke mere silokapacitet, end vi skal bruge, siger han.
