Abonnementsartikel
Den 16. maj var de rette forhold til stede for at lægge tolv hektar kartofler på Fallsbergs gård i Sverige
De nye læggekartofler fra Holland kom i jorden hos Olof Hermelin den 16. maj, hvor jordtemperaturen nærmede sig otte graders varme.
I 2011 lagde han kartoflerne allerede den 8. maj, men da var jorden for kold, og kartoflerne blev angrebet af rodfiltsvamp.
I det hele taget var 2011 et elendigt kartoffelår for Olof Hermelin, og da læggekartoflerne blev ramt af forskellige sygdomme, har han været nødt til at importere nye læggekartofler fra Holland.
- Jeg håber da, at jeg kan bruge mine egne læggekartofler til næste års afgrøde og dermed følge den plan, jeg har lagt, siger Olof Hermelin.
Deler med naboen
Kammene blev formet weekenden inden lægningen, for at solen hurtigere skulle varme jorden op.
Normalt forspirer Olof Hermelin ikke læggekartoflerne, og det er heller ikke sket i år.
Selv om han skulle ønske at forspire, har det været for koldt.
- Den sort, jeg har valgt til i år, er meget lagerfast, siger han.
Lægningen begyndte her til morgen, og Olof Hermelin håber, at arbejdet er gjort færdigt, inden dagen er omme.
- Det kommer an på, hvor dygtige, der er, siger han og peger ud mod marken, hvor to lejede medhjælpere arbejder.
- Mange lægger selv sine kartofler, men jeg har ikke så lang landbrugserfaring, og jeg kender heller ikke disse maskiner så godt, så det er bedre at lade andre med mere forstand på kartoffellægning gøre arbejdet, forklarer Olof Hermelin.
En af de to medhjælpere er lejet hos naboen, som Olof Hermelin også har et maskinsamarbejde med. Han synes, at det er klar fordel, at han kan dele både personale og maskiner med naboen.
- Lægningen går hurtigere, når man har gode folk og gode maskiner. Vi kan udnytte maskinerne bedre ved at dele, frem for at købe egne maskiner.
Tidlig planlægning
Naboen har allerede fået lagt sine kartofler.
- Han har en tidligere sort end vores, og desuden har han kartofler som hovedafgrøde, så det fungerer bedst, hvis han først kommer af sted, siger Olof Hermelin, der også producerer rullegræs.
Ud over græs har han netop indkøbt en flok høns, og dertil kommer, at familien Hermelin er blevet udvidet, idet lille Sixten for nylig er kommet til verden.
- Så jeg har da lidt at se til, smiler Olof Hermelin.
- Naboen og jeg gennemgår altid i god tid, hvem der skal lægge kartoflerne først og hvornår, så man ved, hvordan man skal lægge arbejdet til rette. Ved høst giver det sig selv. Vi tager kartoflerne op efter naboerne, da de har tidligere sorter end vores.
For meget kvælstof
Hos Olof Hermelin plejer man at lægge kartoflerne på to marker, men i år er de blevet lagt på en enkelt 12 hektar stor mark.
- Næste år skal der lægges kartofler på 18 hektar, så der vil jeg dele lægningen op på to marker.
Olof Hermelin har lagt 2.800 kg kartofler i størrelsen 35 til 49 millimeter, og forbruget af gødning, Yara 11-5-18, opgør han til 120 kg N pr. hektar.
- Vi har arbejdet med justere gødningsmængden, og vi vil bruge lidt mindre end tidligere. Grunden til det er, at det er nemt at supplere med gødning, hvis det bliver nødvendigt. Man kan jo ikke tage noget væk, hvis man har overgødsket, forklarer Olof Hermelin.
- Generelt har vi haft for meget kvælstof, og så bliver kartoflen blød i stedet for fast, og det betyder, at den skal gro i længere tid, og så bliver den for stor.
Under væksten måles kvælstofindholdet i kartoffelbladene. Er der brug for mere kvælstof i vækstsæsonen, tilføres flydende kvælstof samtidigt med, at kartoflerne bliver sprøjtet.
- Vi har tilført 120 kg kvælstof pr. hektar nu, og vil tilføre yderligere fem til ti kg. Det er et præcisionsarbejde.
Lærer undervejs
Olof Hermelin regner med en gennemsnitlig knoldvægt på 57 gram.
- Det er en temmelig stor læggekartoffel. En stor kartoffel har mere grokraft end en lille, siger han.
- Bagefter skal der regnes. Alle de læggekartofler, vi har købt, skal gerne i jorden, men vi vil også dække hele arealet. Så vi må lave beregningerne undervejs.
Om morgenen begyndte man med en læggeafstand på 23 centimeter, men efter et par timer stod det klart, at man var nødt til at øge afstanden til 25 centimeter.
Olof Hermelin påpeger, at han ikke har været i branchen så længe, og at han hele tiden lærer nyt. En lærdom er at være forsigtig med vandingen i år.
- Sorten tåler ikke for meget væde, og den har brug for tørke i visse perioder. Hver sort kræver et specielt kendskab, og man må kunne meget for ikke at begå fejl. Jeg er ikke nået derhen endnu, men jeg lærer hele tiden.
For at supplere sin viden bruger Olof Hermelin landbrugskonsulenter.
- Det føles trygt, og jeg slipper for at være bange for at lave fejl. Hvis man er usikker, kan jeg virkelig anbefale, at man søger rådgivning.