Abonnementsartikel
I sin tale på Landbrug & Fødevarers årsmøde, opfordrede Søren Gade til, at folketinget gør det bedre for at realisere det potentiale for eksport og beskæftigelse, der ligger som ubehandlede miljøansøgninger rundt omkring i kommunerne
En af de store udfordringer for landbrugets virksomheder er ifølge administrerende direktør Søren Gade, Landbrug & Fødevarer, at skaffe råvarer nok. Det vil blandt andet sige mere mælk indvejet til Arla, flere svin til slagteriet og flere skind ud af landet.
En af løsningerne er ifølge Søren Gade, at reducere bureaukratiet og blandt andet sikre korte sagsbehandlingstider for miljøansøgninger. Han opfordrede også til, at landbruget ligesom industrien bliver miljøreguleret på sin udledning i stedet for gennem loft over produktionen.
- Der er meget lang ventetid på miljøgodkendelser. Der er ventetider på mellem to og fire år, og det er et problem, for trods de økonomiske tider, er der nogle, der tjener penge og vil investere. Det gælder både til mink, kvæg og svin, sagde Søren Gade.
Han mener således, at der ligger nogle tusinde arbejdspladser i skufferne rundt omkring i kommunerne i form af ubehandlede miljøansøgninger.
Han understregede samtidig, at hans kritik ikke er et angreb på den nuværende regering, men blot en opfordring til folketinget om at gøre det bedre