Poltene er besætningens fremtid, lyder budskabet fra dyrlæge Bente Johansen, som skriver i juninummeret af Hyologisk:
I min daglige gang i besætningerne ser jeg ofte polte, som går lidt tilfældigt opstaldede, er ømbenede og måske med dårlig benstilling. Eller polte, som er blevet meget store og gamle.
Samtidig ser jeg også dårlige kuld i farestaldene hos søer, som er løbet en ekstra gang, fordi der ikke var polte nok til rådighed.
Det er et paradoks, da det er indlysende og meget tydeligt, at det ville betyde en mere stabil drift og hermed en øget indtjening, hvis der altid var så meget styr på poltene, at ingen søer måtte tage en tur for meget i farestalden.
Samtidig er det bekosteligt at introducere nye søer i besætningen, så det er vigtigt, at de gylte, som kommer til faring, har en god chance for at blive gode og holdbare søer. Det bliver de kun, hvis de er behandlet optimalt som polte.
Tilstrækkeligt med polte til rådighed
VSP-projektet SoLiv viste helt klart, at et velfungerende sohold er betinget af, at der altid er tilstrækkeligt med løbeklare polte til rådighed. Sådan at ingen søer, som burde være udsat, alligevel befinder sig i farestalden endnu en gang.
Som en udløber af dette projekt blev der på Bornholm startet et nyt projekt omkring brunststyring af polte.
Dette projekt bestod i en omhyggelig kortlægning af arbejdsgangene omkring introduktion, brunstkontrol og løbning af poltene i 10 større, velfungerende besætninger. Der blev i alle besætninger udtaget blodprøver, som skulle fastlægge tidspunktet for poltenes første brunst.
Resultatet af bornholmerprojektet var, at der i de fleste af besætningerne var plads til forbedring, især af en mere systematiseret introduktion af poltene. Blodprøver testet for indhold af progesteron, et hormon som først udskilles, når polten har været i brunst, viste, at de i mange tilfælde slet ikke havde været i brunst på det forventede tidspunkt.
