Abonnementsartikel
Regeringen afviser at have aktuelle planer om at rulle jordskatterne tilbage i forbindelse med den kommende skattereform. Men det er ikke helt taget af bordet, siger Socialdemokraterne.
Socialdemokraterne har tidligere raslet med sablet og truet med at rulle VK-regeringens jordskattelettelser til landbruget tilbage.
Men nu har piben fået en anden lyd, og ifølge den socialdemokratiske skatteordfører Thomas Jensen vil regeringen ikke røre ved jordskatterne i forbindelse med den kommende skattereform. Det skriver altinget.dk.
- Med mindre der er nogle andre partier, som trækker det ind i skatteforhandlingerne, så vil der ikke blive rørt ved jordskatterne. Regeringen har i hvert fald ingen planer om det, siger han til altinget.dk.
Thomas Jensen understreger dog, at selv om tilbagerulningen ikke er en del af skattereformen, er det ikke ens betydende med, at regeringen aldrig vil røre ved dem.