Staten forberedt på retssag

Det er ikke kun landbruget, der forbereder retssager i forbindelse med loven om randzoner. Det gør staten også.

I hvert fald er det begrundelsen for, at advokater og politikere ikke må se, hvad det er, Kammeradvokaten lægger til grund for sin vurdering af, at gennemførelse af lov om randzonerne ikke er ekspropriation.

Nærliggende mulighed for et sagsanlæg

Fødevareministeren har både i forbindelse med forberedelsen af loven om randzoner - da det var en borgerlig fødevareminister - og nu i forbindelse med bestemmelsen om offentlighedens adgang og forbud mod dyrkning af flerårige energiafgrøder i randzonerne bedt Kammeradvokatens om en juridisk vurdering.

Denne vurdering har både oppositionen og advokater bedt om at se. Men det er blevet dem nægtet, fordi den måske skal bruges i en eventuel retssag.

Fødevareminister Mette Gjerskov skriver:

- Det er fast praksis, at Kammeradvokatens responsa ikke udleveres - ej heller til Folketinget - og denne praksis er baseret på offentlighedslovens § 10, nr. 4, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter ?Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres?.

- Efter forarbejderne til loven fremgår det, at der - når der er tale om afklaring af juridiske tvivlsspørgsmål - ikke behøver at være en direkte sammenhæng med et aktuelt sagsanlæg. Det er nok, at der består en nærliggende mulighed for et sagsanlæg i forbindelse med den pågældende sag, skriver Mette Gjerskov.

Sammenfatning af kammeradvokatens vurdering

Der er dog offentliggjort en sammenfatning af Kammeradvokatens konklusioner vedrørende spørgsmålet om ekspropriation i forhold til en eventuelt ændret randzonelov (offentlighedens adgang til randzonerne og forbud mod dyrkning af flerårige energiafgrøder).

Heri skriver Kammeradvokaten:

?Kammeradvokaten lagde i sin vurdering fra 2010 til grund, at randzoneordningen var begrundet i saglige, væsentlige miljø- og naturmæssige interesser i bevaring og genopretning af vandmiljøet, og at indgrebet var egnet til at varetage disse hensyn. At offentligheden har adgang til randzonerne ændrer efter Kammeradvokatens opfattelse ikke på dette, idet offentlighedens adgang alene udgør en nyttiggørelse af de udyrkede arealer, der opstår ved varetagelsen af de nævnte miljø- og naturmæssige interesser og svarer til, hvad der gælder for offentlighedens adgang til i øvrige udyrkede arealer, skov, stand med videre.

At der ikke kan dyrkes flerårige energiafgrøder, ændrer heller ikke på, at den samlede ordning må anses for begrundet i og egnet til at varetage de nævnte interesser. Kammeradvokaten har herved også lagt vægt på, at beplantning med flerårige energiafgrøder vil vanskeliggøre adgangen til vandløbene i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse?, står der i sammenfatningen af Kammeradvokatens sammenfatning.

Sagsanlæggene

Som det fremgår af artiklen på side 2, omhandler Landbrug & Fødevarers forberedte stævninger af staten ikke spørgsmål om ekspropriation i forbindelse med randzonerne.

- Men det er muligt, dette senere tages op, når vi ved, hvordan loven om randzoner i praksis virker, siger viceformand Henrik Frandsen.

Derimod er randzonerne med i den retssag, Bæredygtigt Landbrug har anlagt mod staten.

Bæredygtigt Landbrug stævnede staten for to uger siden med krav om, at vandplanerne og randzone-lovgivningen tages af bordet med det samme.

- Det er en særdeles alvorlig beslutning for os i Bæredygtigt Landbrug at stævne vores eget fædreland. Men vi frygter, at hvis vi ikke stævner her og nu, så bliver lovene om vandplanerne og randzonerne ført ud i livet til stor skade for det danske samfund, lød begrundelsen fra Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug.