Abonnementsartikel

Efter S.D. Kjærsgaards overtagelse af import og forhandling vil Case Entreprenørmaskiner have en stærkere position på Sjælland

Sjælland tegner sig for 40-45 procent af salget af entreprenørmaskiner, men Case Entreprenørmaskiner har traditionelt langt fra haft et salg, der svarer til den fordeling. Det skyldes primært, at de hidtidige importører har haft deres fokus på den vestlige del af landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor har S.D. Kjærsgaard ansat Torben Petersen som distriktschef på Sjælland udelukkende med fokus på Case, og samtidig er der indgået en serviceaftale med KCS ved Jørgen Komi. Det betyder, at Case Entreprenørmaskiner med ét slag har cirka 20 servicefolk parate til at tage sig af akutte opgaver på Sjælland, mens de planlagte serviceeftersyn klares af S.D. Kjærsgaards egne servicefolk.

Senere på året vil Case være synlig på Roskilde Dyrskue, hvor der vil være fokus på både maskiner og den service, som S.D. Kjærsgaard i forvejen er kendt for i Jylland.

- Case-læssemaskiner og -rendegravere er meget udbredte hos maskinstationer og større landbrug, og selv om vi ikke har så mange store kvægbedrifter på Sjælland, er det også et område, vi har fokus på her, understreger Torben Petersen.