Loven om dyrkningsfrie bræmmer kommer til at koste landbruget og samfundet dyrt, vurderer LandboSyd. Derfor har formand Mogens Dall rettet en henvendelse til politikerne på Christiansborg for at få dem til at udskyde loven og revurdere vandplanerne og virkemidlerne.

- Loven truer landbruget og dermed Danmarks økonomi. Milliarder af kroner er i spil, og masser af arbejdspladser forsvinder, hvis loven gennemføres, siger Mogens Dall.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tager i brevet til politikerne udgangspunkt i en konkret beregning på en ejendom ved Rødekro, hvor etablering af 10 meter bræmmer vil betyde et formuetab på 1,2 millioner kroner og et årligt indtægtstab på mellem 148.000 og 356.000 kroner.

Ejendommen, som ejes af Thorkild Fink, er på 214 hektar agerjord. Der er 400 årssøer og en produktion af 12.000 smågrise samt 6.400 slagtesvin.

Må reducere antallet af grise

Da der på bedriften er 12,8 kilometer vandløb op til bedriftens arealer, står Thorkild Fink til at miste godt 10 hektar udbringningsareal, hvis der bliver krav om yderligere otte meter dyrkningsfri bræmmer langs vandløbene. Der er forudsat, at der i forvejen var en to-meter bræmme.

Det tabte dækningsbidrag på de 10 hektar i marken udgør 73.000 kr. Derfra skal fraregnes eventuel kompensation, men der skal tillægges eventuelle udgifter til vedligeholdelse af arealerne.

Hvis det ikke lykkes Thorkild Fink at skaffe erstatningsjord, skal produktionen i staldene sættes ned. Det betyder et minus på 60,2 årssøer og dermed en mistet indtjening på 283.000 kroner eller en mistet produktion af 504 slagtesvin, hvilket svarer til 75.000 kroner. Det samlede tab som følge en 10 meter bræmmer er dermed et beløb på mellem 148.000 kroner og 356.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En tredje mulighed for Thorkild Fink kan være at skaffe mere jord, men det er ikke ligetil. Hvis kommunen vurderer, at arealerne er mere sårbare end de udgående arealer, skal der meddeles en tillægsgodkendelse. Kan han ikke købe eller forpagte areal, men skal have gylleaftale, vil kommunen følge Natur- og Miljøklagenævnets praksis, og forlange en § 16 godkendelse af alle arealer i den bedrift, som gylleaftalen indgås med – og at der fra disse arealer ikke må ske en udvaskning, der er større end fra et planteavlsbrug uden udbringning af husdyrgødning.

- Udsæt loven og revurder vandplanerne og virkemidlerne. Alle kan tage fejl. Det gælder forskere, landbruget og politikere, og det er menneskeligt. Og at vedstå, at man tog fejl, er troværdigt og en styrke, siger Mogens Dall.