- Fødevareministeren forholder sig ikke til det faktum, at de sidste to vandmiljøplaner kun har haft minimal effekt på vandmiljøet. Det siger tallene klart. Allerede inden vedtagelsen af vandmiljøplan 1, overholdt danske vandløb kravene til Nitratdirektivet. Nitratdirektivet sætter en grænse for nitrat i grundvand, søer og vandløb på 50 mg nitrat pr. liter. Svarende til 11,3 mg Nitrat-N pr. liter. Det har vi på intet tidspunkt været i nærheden af de sidste 40 år, siger Vagn Lundsteen.

- Holland og Tyskland har tilladelse til at anvende høje kvælstofmængder, så længe man ikke overskrider Nitratdirektivets grænse på 11,3 mg Nitrat – N.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nitratindholdet i vandløb er det, der normalt vurderes at komme fra landbrugets dræn. I vor tid er forholdet mellem total N og nitrat–N de fleste steder 100:90, men sådan har det ikke altid været.  I 1970 var forholdet 100:50. Det vil sige halvdelen fra landbruget og halvdelen fra byerne og industrien. Deraf kan konkluderes, at det fald i totalkvælstof, der har været i de sidste 25 år skyldes effekten af spildevandsrensningen og stop for ulovlige uledninger til vandløbene. Hvorimod bidrag fra landbruget kun er faldet ganske lidt.

Vi har levet op til kravene, endda med flere længder

- Også Fødevareministerens udtalelse, om at vore tal ikke er vægtede med vandføringsevnen, er forkert. Efter som at nedbøren er steget fra 730 mm om året i 1987 til 770 mm om året i 2011, ville en vandføringsevnekorrektion kun medføre en endnu mindre effekt af vandmiljøplanerne. Vi bruger de rå data fra Naturstyrelsen og har valgt ikke at korrigere eller manipulere med dem. Derfor er tallene lige fra første vandmiljøplan og til i dag direkte sammenlignelige, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.

- Vi mener derfor, at der er tale om vildledning af Folketinget fra Naturstyrelsens og Fødevareministerens side.

- Det ændrer ikke ved, at Naturstyrelsen har glemt at informere Folketinget om tingenes rette tilstand, inden Folketinget i 2009 vedtog den daværende regerings plan om ”Grøn Vækst”.

- Der har nemlig ikke været behov for en kvælstofreduktion, da vi alle årene har levet op til EU’s Nitratdirektiv.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Endda med flere længder, siger Vagn Lundsteen.