På Kurh Hedegaard havde der gennem en længere periode været problemer med, at gyllen delte sig i en meget vandholdig del og en fast del, der klumpede og besværliggjorde håndteringen.

Efter at gyllestaven blev monteret i begyndelsen af december 2011, omrører Michael Kuhr kun gyllen en time om dagen. Inden da blev der omrørt en time om dagen og en til to hele dage om ugen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det sparer os helt sikkert for en masse energi og rigtig mange mandetimer, siger Michael Kuhr.

Han vil ikke afvise at omrøretiden kan sættes yderligere ned, men der er ingen planer om at forsøge lige foreløbig.

Et par måneder efter at gyllestaven var monteret, blev effekten meget tydelig. Michael Kuhr observerede ikke længere, at gyllen lagdelte sig.

- Det var et problem i den gamle del af stalden, at gyllen ikke rigtig kom ordentligt rundt. En dag opdagede jeg, at det ikke længere var et problem, fortæller han.

Læs mere om gyllestave i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 20. april

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.