Viking har i 2011 haft et ekstraordinært stort sædsalg på hjemmemarkederne og har samtidig haft stort salg på eksportmarkederne af topgenetik.

- Da det er kvægbrugerne, der ejer VikingDanmark, er det helt naturligt, at det er foreningens medlemmer, der tilgodeses, når det går Viking godt. Viking har ingen udenlandsk ejerforening eller lignende, der skal have andel i et godt resultat, og da Viking har et solidt økonomisk fundament og en god likviditet, ser vi det helt naturligt, at pengene skal tilbage til vores ejere, som er de danske kvægbrugere, skriver VikingDanmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Viking har besluttet at udbetale bonus til alle i forhold til den sæd der købes fra april og resten af 2012.

Der bliver udbetalt en bonus på 10 procent af sædprisen, svarende til godt 10 millioner kroner. Den beregnede bonus godskrives kvartalsvis bagud.

Således får alle, der køber sæd ved VikingDanmark, andel af bonussen. Med en bonus, der afhænger af sædprisen, vil den bedste kvalitet selvsagt give den højeste bonus. 

VikingDanmark og VikingGenetics har netop afholdt repræsentantskabsmøder, hvor der var stor tilslutning til de avlsmæssige initiativer. 

- Vi har forventninger om, at fald i sædpriserne også vil kunne ses de kommende år, skriver foreningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilbagebetaling af bonus blev besluttet på VikingDanmarks netop afholdte bestyrelsesmøde.