Abonnementsartikel
Der er ikke plads til svineproduktion og korndyrkning i en nationalpark, fastslår formanden for Dansk Ornitologisk Forening
Formanden for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Egon Østergaard, mener ikke, at der skal være plads til intensivt landbrug i nationalparkerne.
- Det er at stikke landmændene blår i øjnene, hvis vi bliver ved med at påstå, at vilkårene for produktionen på sigt er den samme i og uden for en nationalpark. Der er ikke plads til svineproduktion og korndyrkning i en nationalpark, fastslår han, selv om nationalparkloven siger det modsatte.
Det sagde han ved en konference den 26. marts, hvor fremtiden for Danmarks Nationalparker blev diskuteret. På konferencen, der blev afholdt af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet, var de tre organisationer enige om at forlange meget mere natur i kommende og eksisterende nationalparker.
Kravene falder samtidig med, at miljøministeren har opgivet Nationalpark Skjern Å og givet Nationalpark Nordsjælland en sidste chance.
Begge steder bakker befolkningen op, men lokale lodsejere bremser etableringen.
Kamp om arealerne
- Vi er nødt til at have en national styring af nationalparkerne. Sådan må det være i et lille land, hvor der er stor kamp om arealerne. I den kamp vinder naturen sjældent, og det selvom nationalparkerne netop skulle være de hjørnesten i et naturnetværk, som sikrer den biologiske mangfoldighed i Danmark, sagde Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN) ved konferencen.
DOF støtter det generelle formål med etablering af flere nationalparker i Danmark, men foreningen efterlyser et langt større og mere ambitiøst naturindhold.
- Lokalpolitiske og landbrugsmæssige interesser har sammen med hensynet til turismen indtil nu overskygget de ædle hensigter om at styrke naturen, der var det egentlig formål, da Wilhjelmudvalget i 2001 satte ideen om nationalparker på dagsordenen, siger Egon Østergaard.
Ny lov og penge
DN, DOF og Friluftsrådet er enige om, at løsningen ligger i at styrke lovgivningen for nationalparker, så det overordnede formål med parkerne er at forbedre og øge naturindholdet. Skal nationalparkerne kunne leve op til formålene, kræver det imidlertid, at staten stiller med en pose penge.
- En af de nye veje kunne være, at staten og kommunerne som udgangspunkt ejer de områder, der udpeges til nationalparker, så vi undgår de evindelige konflikter med landbrugets interesser, foreslår Egon Østergaard.
Erstatningsjord uden for parkerne
DN, DOF og Friluftsrådet foreslår, at der etableres en central jordfordelingsfond. Fonden opkøber landbrugsjord uden for nationalparkerne og stiller denne til rådighed for de landmænd, der er villige til at sælge jord i nationalparkerne.
Viceformand i Landbrug & Fødevarer, Ib Jensen, bakker op om både offentlige og private fonde, der kan købe jord til at lave jordfordeling og naturprojekter.
- Pengene kan komme mange forskellige steder fra. Men penge skal der til, og den største andel skal komme fra EU's landdistriktsmidler. I øjeblikket henter Danmark kun en ottendedel af det, vi kan tilkomme. Hvis vi vil have flere EU-midler, kræver det dansk medfinansiering, understreger han og fortsætter:
- For landmændene er det vigtigt, at vi fastholder, at der skal være samme regler for landmænd i og uden for nationalparkerne. Jeg er sikker på, at mange landmænd også gerne vil være med i mange forskellige naturtiltag, hvis de kan se en forretning i det. Ud over naturpleje giver nationalparkernes brand en spændende mulighed for at producere fødevarer med et særligt brand, som vi kan få en merpris for ? det er jo meningen med det hele.
Landbrugets mistillid til myndighedernes natur- og miljøplaner skyldes ifølge Ib Jensen, at historien skræmmer. Mange har dårlige oplevelser med MVJ-ordninger, habitatområder og Natura 2000, hvor landmænd fik lovning på, at det ikke ville ændre produktionsvilkårene, og så er det alligevel sket.
