Processen med at undersøge mulighederne for at gøre Det Sydfynske Øhav til en nationalpark er nu slut.
Ifølge Foreningen for Nationalpark-skeptikere, Sydfyn, er den folkelige tilslutning begrænset, og Langeland, Helnæs og Ærø har sagt klart nej tak til at deltage i projektet.
I grår søgte kommunalbestyrelserne i Svendborg, Assens og Fåborg-Midtfyn miljøminister Ida Auken (SF) om at blive en nationalpark. Nu er det op til hende at beslutte, om den skal realiseres.
- Det glæder mig, at Ida Auken og forligskredsen bag Nationalparkloven, som rummer alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, lytter til lokalbefolkningen, før de åbner flere nationalparker i Danmark. Det så vi i fredags, da ministeren og forligskredsen opgav Nationalpark Skjern, fordi de lokale kræfter ikke er enige. Nationalparken Nordsjælland var også på dagsordenen, og her er også lokal modstand mod en park. Derfor besluttede folketingspolitikerne, at de vil forsøge at komme i tæt dialog med lodsejerne for at skabe større opbakning. Bedre sent end aldrig, sagde formanden for Foreningen for Nationalpark-skeptikere, Sydfyn, Bent Juul Sørensen ved foreningens generalforsamling i Svendborg mandag aften.
Han fastslår, at han forventer samme lydhørhed fra folketingspolitikerne, når de sydfynske kommuners ønske om en nationalpark når frem til dem.
Det røde kort er klar
- Når kommunalbestyrelserne i Svendborg, Assens og Fåborg-Midtfyn mod al fornuft har besluttet at anmode miljøministeren om at etablere en amputeret udgave af Nationalpark Det Sydfynske Øhav, træder skeptikerne igen i karakter, siger Bent Juul Sørensen.
- På generalforsamlingen har vi besluttet at trække ”det røde kort” og gå til Ida Auken og resten af forligsgruppen bag Nationalparkloven for at synliggøre den brede folkelige modstand på Sydfyn, fortæller han.
”Det røde kort” er et landkort over det sydfynske øhav, som nationalparkskeptikerne fik lavet i 2010 og som viser lodsejernes holdning til en nationalpark. Modstanden er stor og kortet er meget rødt, idet lodsejerne takker nej i cirka 90 procent af de udpegede arealer. Mange byfolk siger også nej tak.
