Abonnementsartikel
Solen og de første grønne spirer melder om, at nu er det forår og tid til de første traktortræk. Agri College Aalborg er klar med årets første nordjyske traktortræk.
Første træk på stævnekalenderen for Vendsyssel Traktortræk er den 14. april, hvor det mellem klokken 10.00 og 16.00 går det løs på Agri College Aalborg, der lægger jord til duellen mellem traktorer i en række klasser.
Stævnet er arrangeret i samarbejde med Landboungdom. Der er ikke mindre end syv standardklasser, to farmklasser, og i den helt vilde ende er der specialklassen. Ved stævnepladsen er der indrettet gratis parkering på Agri College Aalborg, Struervej 70, Aalborg Øst.
Eleverne viser landbruget frem
Sammen med traktortrækstævnet holder Agri Collage Aalborg åben gård, så der er rig mulighed for at se, hvad en moderne undervisningsinstitution inden for det grønne område kan byde på. Ved siden af skolens maskinpark er der dyr i alle størrelser – fra malkekvæg til kaninunger. Så der skulle være noget at se på for alle aldre.
Udenfor vil elever fra uddannelserne Skov- og naturteknikker og Anlægsgartner demonstrere nogle af de færdigheder, som følger med uddannelserne. De mange indtryk skulle nok kunne kræve noget at styrke sig på, så der er selvfølgelig mulighed for at købe mad og drikkevarer på pladsen.
Så der er lagt på til en hyggelig dag for hele familien i det fri – med masser af hestekræfter.