I efteråret 2011 blev der konstateret infektioner med mycoplasma bovis i flere besætninger rundt i landet. Infektionerne forårsagede ledbetændelse (typisk i koden), yverbetændelse og lungebetændelse hos køer. Hos kalve gav mycoplasma anledning til mellemørebetændelse og lungebetændelse.

Fælles for alle infektionerne var, at der ikke var nogen effekt af antibiotika, lige meget hvad man brugte, så det var meget frustrerende for både landmænd og dyrlæger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskelligt forløb

Infektionerne artede sig meget forskelligt i de ramte besætninger. I nogle besætninger var det mest ben, der var inficeret, og i andre var det hovedsagelig yveret. Kalvene kunne også være meget hårdt ramt.

I nogle besætninger var der et voldsomt sygdomsforløb med dødsfald, mens infektionen forløb relativt mildt i andre besætninger.

For Mycoplasma gælder det, at sygdomsudviklingen afhænger af immunitet og stressniveau i besætningen. Mycoplasma alene kan ikke forårsage sygdom, da der skal være nogle disponerende faktorer til stede samtidig.

Læs mere om mycoplasma i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 16. marts.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.