Saltholdig jord er et ugæstfrit miljø for mange afgrøder, fordi natrium-ioner kan ophobe sig i bladene og hæmme fotosyntesen. Derfor er det en udfordring at mætte fremtidens mange sultne munde især i ulandene, samtidig med at mere og mere landbrugsjord salter til. 

Genmodificerede organismer (GMO) er tidligere blevet udråbt som en fremtidssikret løsning på det problem, men et hold australske biologer har i stedet ved hjælp af en moderne form for forædling parret en kommerciel durumhvede-plante med en vild slægtning, der lettere tolerer salt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fik udbyttet af høsten til at stige med 25 procent. Det skriver Weekendavisen.

Ved forædling krydses beslægtede sorter, mens man med genmodificering kan overskride artsgrænser og for eksempel indsætte gener fra bakterier i planter.

I det nye forsøg har forskerne ved hjælp af bioteknologiske teknikker undersøgt det specifikke gen, der gør den vilde hvede robust i saltjord, men har forædlet uden at gensplejse planterne som i GMO.

Mere bæredygtig end GMO

Jordbrugsforsker ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, mener, at en sådan form for bioteknologisk forædling, som australierne har brugt, er langt mere bæredygtig end GMO.

- Dyrker man GM- afgrøder i det fri, risikerer man at forurene planter i området med gener, der gør dem resistente over for forskellige ukrudtsmidler. Men det er ikke det værste. GMO er blevet en privat industri, og derfor er såsæden patenteret. Med traditionel forædling har bønder mulighed for at bruge en kornavl til såsæd, siger han til Weekendavisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil sige, at en fattig afrikansk bonde hvert år selv kan tage såsæd fra, mens han skal købe den genmodificerede såsæd hos fabrikanten til hver eneste såning.