- Der snakkes alt for meget om finansieringsmuligheder og for lidt om lønsomhed, sagde formanden Christian Castenskiold i sin beretning, da Bæredygtigt Landbrug holdt generalforsamling.

- Vi er forundrede over den længe pågåede debat om finansiering. Ingen tvivl om at der er behov for finansieringsmuligheder, men vi undrer os over, at vi lader til at være de eneste, der påpeger, at lønsomhed er fuldstændig afgørende for finansieringsvillighed, sagde Christian Castenskiold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvorfor er der manglende debat om rammevilkår og restriktioner? Det er fuldstændigt afgørende, at landbruget får lov at tjene penge til at betjene gæld, holde produktionsapparatet ved lige og renovere til forestående udefra kommende krav. Belåningen kræver udsigt til solid lønsomhed, understregede den afgående formand, der efterfølgende er afløst af Flemming Fuglede Jørgensen (se side 10).

Hen i vejret at amputere landbruget

- Fødevaresektoren er med i top-tre over eksportindtjenere. Så er det jo samfundsmæssigt fuldstændigt hen i vejret at amputere en sådan branche, der i forvejen producerer fødevarer med det forholdsvis mindste forbrug af indsatsmidler i forhold til produktionen sagde Christian Castenskiold.

- Når der til lægges, at vi står for et meget stort antal arbejdspladser i landdistrikterne, både egne og relaterede, så bør det være en prioritet at skabe ordentlige forhold for branchen.

- I den forbindelse er det helt afgørende, at vi kommer bort fra den rigide inputregulering af landbruget. Vi skal have ledelse og optimeringsmotivationen tilbage til den enkelte landmand. Balanceregnskaber vil være vejen til, at man kan øge produktionen uden at øge påvirkning af miljøet, sagde Christian Castenskiold.

Skal slås for at få respekt

Under debatten var der massiv ros, takketaler og klapsalver, fordi forsamlingen syntes havde udført et helt fantastik stykke arbejde og opnåede store resultater inden for så få år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var også stor ros til Nordsjællands Landboforening, der har meldt sig ind i Bæredygtigt Landbrug, og forsamlingen blev opfordret til at støtte kollegerne i Nordsjælland, fordi de formentlig er under stort pres fra det etablerede system på Axelborg.

Opfordringen kom blandt andet fra Kjeld Munk Rasmussen, der er tidligere landboforeningsformand i det midtjyske. Han betragtede den nordsjællandske landboforenings handling som en total falliterklæring for Landbrug & Fødevarer og et fantastisk signal for Bæredygtigt Landbrug.

- Vi skal slås for det, vi har kært. Der er ingen respekt for dem, der bare lægger sig ned og accepterer tingene. Fagforeningerne havde ikke opnået deres vilkår, hvis de ikke havde kæmpet for dem, sagde Kjeld Munk Rasmussen.

Bestyrelsen skal aflønnes

Peter Kjær Knudsen syntes, det var fantastisk, hvad Bæredygtigt Landbrug havde opnået for det beskedne kontingent på 1600 kroner i forhold til de midler, Landbrug & Fødevarer har til rådighed.

- Og så har de endda kun hån til overs for jer, sagde Peter Kjær Knudsen, der samtidig ønskede debat om, hvorvidt Bæredygtigt Landbrug ikke også skal have del i blandt andet promilleafgiftsmidler og pesticidafgifter, som ellers sendes retur til Axelborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var på generalforsamlingen forslag fra Peter Boesen Jensen om, at bestyrelsen skal finde en passende aflønning til sig selv ? om nødvendigt gennem en kontingentstigning. Christian Castenskiold takkede for forslaget, og sagde, at det for bestyrelsen var vigtigt, at foreningens økonomi ikke måtte lide skade, og at en aflønning derfor skulle baseres på villighed til at øge kontingentet. Forslaget blev vedtaget.

Det var også generalforsamlingens holdning, at Bæredygtigt Landbrug ikke kun er en døgnflue, der var etableret for at få fjernet vandplanerne væk fra den politiske dagsorden, og derfor blev der efterlyst visioner for organisationens videre arbejde.

- Vi mangler kun at betale kontingentet

Siden det kom frem, at Nordsjællands Landboforening har søgt medlemskab i Bæredygtigt Landbrug, har det svirret med rygter om, at landboforeningen er ?blevet talt til fornuft? eller ?banket på plads? ved et møde med Niels Jørgen Pedersen, formand for Landbrug & Fødevarer. Men der er ingen vaklen i geleddet i Nordsjælland.

- Bæredygtigt Landbrug har evnet at give vore medlemmer luft for deres frustrationer, og det synes vi, at vi vil anerkende Bæredygtigt Landbrug for. Derfor har vi tegnet et medlemskab i BL.

Det siger Herdis Dam, formand for Nordsjællands Landboforening til maskinblade.dk.