Der lød mange kritiske røster til politikerne på Christiansborg ved generalforsamlingen i Landboforeningen Odder-Skanderborg, men også en opfordring til at give landbruget samme rammevilkår som resten af EU

- Først var det to meter bræmmer, nu skal indføres 10 meter randzone. Det er danmarkshistoriens største jordrøveri. Sådan kaldte Jens Gammelgaard regeringens udvidelse af 2 meter bræmmerne til 10 meter bræmmer, da han i aftes aflagde beretning i Landboforeningen Odder-Skanderborg, hvor cirka 200 medlemmer var mødt op.

- Regeringen siger, at der skal betales en kompensation på 2.600 kroner pr. hektar. Det er også i orden på marginale jorde. Imidlertid er der mange marker, som kan dyrkes helt ud til to meter bræmmen med et højt udbytte, og i de tilfælde er kompensationen alt for lav.

- Landmændene har købt og betalt jorden. Der skal også betales ejendomsskat af en jord, vi ikke må dyrke. Hvis regeringen vil fjerne brugsretten, skal det udløse en højere erstatning, sagde Jens Gammelgaard.

Han kaldte det ligeledes en hån mod den frie ejendomsret, at fødevareministeren ønsker, at alle fremover skal have lov at færdes på de 50.000 hektar randzoner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er ikke sådan, at vi ikke ønsker folk ud i naturen. Tværtimod sikrer vi blandt andet gennem nye stier i projekt ”Spor i Landskabet” mulighed for, at danskerne kan komme meget tæt på os og naturen. Det sker under forhold, hvor naturen generes mindst muligt, sagde Jens Gammelgaard.

Ikke plads til menneskelige fejl

Landboforeningsformanden kom også ind på den massive kontrol af landbrugserhvervet.

- Vi bruger i dag alt for meget tid på at bakse med unødvendige indberetninger, lange sagsbehandlingstider, superbesværlige procedurer, ineffektiv digitalisering og uklare regler.

- Dertil kommer kontrolbesøg, hvor landmanden skal stå skoleret, når kontrolløren uanmeldt holder på gårdspladsen. Vi har eksempler på kontrol på gode høstdage, som der var få af i 2011. Det bliver der ikke taget hensyn til. Det er bare ikke rimeligt.

- Eller, hvor kontrolløren ved besøget finder ud af, at dyret ifølge recepten skal behandles tre gange.  Dyret er kun behandlet to gange, fordi det er blevet rask. Det er en forseelse, for det skulle jo behandles tre gange. Den slags sager giver urimelige store bøder.

- Eksemplerne taler for sig selv og er ensidige danske særregler i forhold til kontrolsystemet i øvrige EU-lande. Det skal ændres hurtigst muligt. Inden for andre brancher er der plads til menneskelige fejl, men det gælder ikke for landbruget i Danmark.

Landbruget stod for 60 procent af eksporten

Jens Gammelgaard havde også en appel til Christiansborg:

- Kære politikere - giv os samme rammevilkår som i de øvrige EU lande. Det er helt nødvendigt, hvis vi skal fortsætte med at bidrage med over 60 procent af Danmarks nettoeksport, og give beskæftigelse til op imod 150.000 mennesker.

Denne opfordring kom på baggrund af de nyeste eksporttal:

- De nye tal fra Danmarks statistik viser, at danske virksomheder har sendt varer ud over grænserne til en værdi på 605 milliarder kroner i 2011. Fødevareerhvervet tegner sig for en eksport på 118 milliarder kroner, hvilket er en samlet stigning på 11,4 procent i forhold til 2010.  

- Det medfører, at nettoeksporten fra fødevareerhvervet udgjorde mere end 60 procent af Danmarks samlede nettoeksport. Et imponerende tal – som vor regering forhåbentlig er opmærksom på.

- Fødevareerhvervet har trods krisen formået at øge valutaindtjeningen som et af de eneste erhverv. Men det er bestemt ikke en selvfølge. De rammevilkår fødevareerhvervet har i Danmark er under hårdt pres. Vi har skrappere miljøkrav, skrappere regler for krydsoverensstemmelse. Vi må kun bruge kvælstof op til 85 procent af den økonomisk optimale norm – højere pesticidafgifter, højere lønomkostninger og hertil kommer så vand- og naturplanerne, som også vil medføre højere produktionsomkostninger. Det er alt sammen med til at presse os på indtjeningen, sagde Jens Gammelgaard.