- For at beskytte vandmiljøet skal landmænd fremover lave 10 meter brede randzoner langs vandløb, hvor der ikke må dyrkes. Staten betaler landmændene kompensation. Til gengæld vil regeringen give befolkningen fri adgang til randzonerne. Er det en god idé?

1235 danskere har svaret på netop dettes spørgsmål, som A&B Analyse har stillet dem på vegne af Altinget.dk. 58,5 procent svarede ja, mens 28,1 procent sagde nej. 13,4 procent har ikke nogen holdning til sagen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Analysens resultater glæder fødevareminister Mette Gjerskov (S).

- Det er rigtig glædeligt, at danskerne bakker så meget op om øget adgang til naturen. Hvis vi som politikere skal lave lovgivning og bruge penge på at beskytte naturen, så kræver det, at borgerne er interesseret i det, siger hun til Altinget.dk.

Venstre holder fast

Til gengæld har undersøgelsen ikke gjort det store indtryk på fødevareordfører Erling Bonnesen fra Venstre, der lige som resten af oppositionen er imod Mette Gjerskovs udspil.

- Det er klart, at der som udgangspunkt ikke er så mange, der ved første tanke vil have noget imod fri adgang. Så det undrer mig ikke, at 60 procent svarer ja. Det undrer mig faktisk, at det ikke er et endnu højere tal, siger Erling Bonnesen til Altinget.dk.

Fødevareordføreren mener ikke, at den nye meningsmåling er udtryk for bred opbakning til regeringens forslag.