Problemerne med resistens over for midler mod glimmerbøsser er ifølge Landbrugsinfo.dk blevet væsentligt reduceret med Miljøstyrelsens godkendelse af Avaunt. Det nye middel er godkendt til bekæmpelse af glimmerbøsser i vækststadie 30-59 i vår- og vinterraps samt rybs med en normaldosering på 0,17 liter pr. ha.

Midlet må maksimalt anvendes én gang pr. år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Midlet er et kontaktmiddel, hvorfor glimmerbøsserne skal æde behandlede knopper.

Afstandskravet til vandmiljøet er to meter, og sprøjtefristen er tre måneder. Midlet har bimærke og må over blomstrende planter kun anvendes uden for biernes flyvetid, det vil sige efter cirka klokken 21 og før klokken 3.

Et alternativt middel er blevet efterspurgt, fordi der er udviklet resistens hos glimmerbøsser mod pyrethroiderne, dog kun i begrænset omfang mod Mavrik.

Midlet forventes, ifølge firmaet, at komme til at ligge på samme prisniveau som 0,3 liter Biscaya.