En stationær blander med to foderbånd, der lægger foder i to stalde, er ikke noget, man ser så tit. Men hos Niels Bjerre, Lomborg ved Lemvig, blev det løsningen, da der skulle laves om i 2002.
- Valget af automatisk fodring skyldes, at jeg havde en bindestald, der blev lavet om til løsdrift, og der var ikke plads til et foderbord. Det var den eneste måde, vi kunne holde det inden for væggene, fortæller Niels Bjerre i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer den 17. februar.
Teknikken skal virke
Der udfodres syv gange i døgnet. De mange udfodringer gør, at der er flere køer, som rejser sig, og det giver ifølge Niels Bjerre flere besøg i malkerobotterne.
I stalden med de ældre køer er der en foderø i midten af stalden med plads til 60 køer.
- Der står altid nogle og æder, siger Niels Bjerre.
Der er ingen kampe for at få en plads.
- Ved den første fodring om dagen er de altid vilde efter at komme derop, ellers er der ikke noget i løbet af dagen, fortæller Niels Bjerre.
Afhængige af at teknikken virker
Da båndfodring ikke er så udbredt, peger Niels Bjerre på, at det er vigtigt, at der er en serviceorganisation, som står bag ved deres produkter.
- Vi er afhængige af, at teknikken virker, da vi ikke kan lave en manuel udfodring, siger han.
Læs mere om Niels Bjerres erfaringer med båndfodring i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 17. februar.
Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.
Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.
