I jagten på mere effektivitet lancerer Agrometer nu en ny serie seks tommer dykpumpe, AGM VS 6, der har en virkningsgrad på 79 procent, hvilket er en forbedring på syv procent i forhold til den gamle pumpe.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Samtidigt har pumperne et optimalt anvendelsesområde på op til 76 kubikmeter pr. time, hvor området tidligere var 65 kubikmeter pr. time.

- Tendensen er jo, at vi skal have mere ud af strømkronerne, så denne nyhed er et vigtigt skridt på vejen til et mere effektivt vandingssystem, siger salgskonsulent Svend Højrup, Agrometer A/S.

Pumperne fås i udgaver med maksimale ydelser fra otte kubikmeter i timen til 80 kubikmeter i timen og pumperne drives af motorer fra Franklin Electric Gmbh, der er verdens største fabrikant af dykmotorer.

- Vi har brugt Franklins motorer i flere end 10 år, og vi er meget tilfredse med motorernes driftssikkerhed, forklarer Svend Højrup og tilføjer:

- Den udvendige diameter på dykpumpen er 143 millimeter, mens dykmotorens diameter er 137 millimeter. Det betyder, at pumpen kan gå ned i en seks tommer boring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dykpumpen har i øvrigt fået nyt design på den indbyggede kontraventil, der skal minimere tryktabet.

Svend Højrup fremhæver desuden materialerne i pumpen.

- Hvis der skulle komme noget skidt ind i pumpen, og de teflonbelagte slidskiver bliver slidt ned, kan man nemt skifte skiverne ud.

Styring af vandingssystemer

Økonomi og effektivitet i vandingsanlægget omfatter også styringen. På det område samarbejder Agrometer med Danfoss, som har udviklet en frekvensomformer specielt til styring af vandingssystemer, VLT Aqua-drive.

- Især når man taler om store fuldtryksdykpumper, kan der være virkeligt mange penge at hente med en frekvensstyring. Danfoss VLT indeholder flere ting, som er nødvendige for at styre store mængder vand, siger Svend Højrup og nævner rørfyldningsfunktionen, der medfører langsom opfyldning af rør og slanger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er også en tilbageslagssikring, lækagesikring, tørløbssikring og en flowkompensation, der udnytter at rørmodstanden aftager ved aftagende flow, forklarer han.

Svend Højrup mener, at en frekvensstyring er en god løsning, hvis man ønsker at køre med flere vandingsmaskiner på én pumpe.

- Man bestemmer trykket, og så sørger frekvensstyringen for at sikre mængden - op til pumpens maksimale ydelse, uddyber han og tilføjer:

- En VLT frekvensstyring kan arbejde med op til otte forskellige opgaver, og den kan starte to ekstra pumper, hvis der er behov for det.