Ved at studere jorden og jordlagene i dybden får man bedre muligheder for at vurdere, hvilke materialer, der er bedst egnede til dræning af ens marker.
Det fastslog specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug,på Plantekongres 2012.
Hun foreslog derfor, at man graver prøvehuller i jorden i den formodede drændybde og udtager jordprøver til teksturanalyser.
- Dermed sikrer man sig et ordentligt kendskab til jorden, så man er klar over, hvad man har med at gøre.
- Det gør det lettere at fastlægge drændybde og drænafstand samtidigt med, at man bedre kan vælge de rette materialer, sagde Janne Aalborg Nielsen.
Hun kom også ind på drændybden og afstanden mellem drænrørene, hvilket er faktorer, der afhænger af de jordbundsforhold, drænene tænkes nedlagt i.
- Det er ikke nok med teoretisk viden, for det er komplekse problemstillinger, der her er tale om, fortalte hun.
Drændybden er blandt andet meget afhængig af jordens lerindhold og øvrige sammensætning.
Eksempelvis ligger drændybden i meget svær lerjord på en meter med en afstand på 10 til 12 meter mellem rørene.
En sandjord med et lerindhold på fem til 10 procent kræver en dybde på cirka 1,2 meter og en afstand på 20 til 25 meter mellem rørene.
Vælg en ordentlig kvalitet
Når dybden er fastlagt er det vigtigt at fastslå, om der er behov for en form for pakning eller filter.
- Den hydrauliske pakning skal øge indstrømningen af vand til rørene, og den kan være relevant i meget tætte jorde. Filterpakningen skal sørge for, at der ikke trænger uønskede jordpartikler ind i rørene, forklarede hun.
Endelig kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med en støttepakning for at sikre fordelingen af trykket fra den omgivende jord, således at drænslangen ikke trykkes.
En støttepakning kan være relevant ved hovedledninger i stor dybde.
Støttepakningen kan bestå af filtersand eller filtergrus, mens muslingeskaller og savsmuld også er blevet brugt som pakningsmateriale.
- Især hvor der er brug for en støttepakning er det vigtigt at gå efter en drænslange af ordentlig kvalitet, tilføjede Janne Aalborg Nielsen.
Variationer i partikelstørrelsen
Som tommelfingerregel anførte hun, at morænelerjorder er lettest at dræne, idet jordbunden typisk består af meget usorteret materiale med store variationer i partikelstørrelsen, mens de lettere jorde består af et mere ensartet materiale, hvor der oftest er brug for både filter og pakning omkring drænslangerne.
Med hensyn til filterstørrelsen kom Janne Aalborg Nielsen ind på tæpperørene, der har vundet frem de senere år.
- Filtrene i tæpperørene leveres med forskellig åbenhed, og tallene angiver, hvor åbne filtrene er. Jo højere tal, jo mere åbent er det og jo mere vand kan der strømme igennem, forklarede hun.
Et meget åbent filter vil dog samtidigt lukke flere uønskede partikler igennem og dermed nedsætte effektiviteten af dræningen.
Et igangværende forsøg i Nordjylland med forskellige filtre skal blandt andet afklare filtrenes egenskaber med hensyn til kombinationen af gennemstrømning og hindring af uønsket passage af jordpartikler.
Ved at benytte en særlig tabel kan man beregne afstanden mellem drænrørene og nedlægningsdybden.
Et grundigt kig på lagene i jorden er dog tilrådeligt, idet det her kan afsløres, om der er lag i jorden, der kan begrænse dræningsevnen.
- Vi kan bruge de huller, vi allerede har gravet i jorden, til at se lagdelingen i jorden, forklarede Janne Aalborg Nielsen.
