Abonnementsartikel
Tolvmandssektionen ændrer mødestruktur og øger fokus på kommunikationen til medlemmerne
Når Tolvmandssektionen under Landbrug & Fødevarer i morgen holder generalforsamling på Hotel Munkebjerg i Vejle, er det et resultat af en ændret mødestruktur i organisationen.
- Det er slut med den tid, hvor medlemmerne ville køre landet rundt for at deltage i en generalforsamling i to timer og få kaffe og blødt brød. De skal have dagen fyldt op med flere faglige input, siger Lars Hvidtfeldt, formand for Tolvmandssektionen.
- Vi ser derfor, at andre organisationer lægger deres generalforsamling og årsmøder i forbindelse med faglige kongresser. Det er det samme, vi nu gør ved at lægge vores generalforsamling i forbindelse med vinterseminaret, der normalt samle mange medlemmer.
- Denne ændrede mødestruktur er led i en større fokusering på kommunikationen med medlemmerne, som vi lægger op til. Vi har blandt andet også fået ny hjemmeside, siger Lars Hvidtfeldt.
På generalforsamlingen er Lars Hvidtfeldt, Nykøbing F, Per Bach Laursen, Løgstør, og Nils Aage Arve, Hjortshøj, på valg, og alle er villige til at modtage genvalg.