Der kan hentes flere indtægter til landet, hvis flere landmænd ville slå over i produktion af frilandsgrise. Det fortæller P4 Esbjerg.
- Der er meget stor efterspørgsel fra udlandet på kød fra danske grise, der har haft mulighed for at sætte trynen i jorden på den grønne mark, siger landmand Nicolaj Pedersen til P4.
Han sidder i bestyrelsen for Friland A/S.
- Der er simpelthen ikke kød nok til at dække efterspørgslen, siger Nikolaj Pedersen, som selv driver landbrug i Hovborg ved Vejen.
Sidste år blev der slagtet omkring 100.000 frilandsgrise i Danmark, men der mangler alligevel op mod 50.000 svin for at komme med efterspørgslen.
Det er især australierne, der efterspørger danske frilandsgrise.