New Holland stod for 379 af nyregistreringerne i 2011, viser statistik fra ND Data, som samlerne tallene for nyregistreringer.

Dermed havde New Holland samlet set 20,6 procent, hvilket er på samme niveau som året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Næstflest traktorer solgte John Deere, som stod for 346 af nyregistreringerne. Det gav den amerikanske traktorproducent 18,8 procent af det danske marked - cirka det samme som året før.

Case IH solgte 265 enheder og fik 14,4 procent af markedet mod 16,4 procent sidste år.

På fjerdepladsen ligger Valtra med 180 nyregistreringer og en markedsandel på 9,8 procent. Det er lidt mindre end i 2010, hvor Valtra fik 11,5 procent af markedet.

Massey-Ferguson solgte 174 traktorer i 2011 og fik dermed 9,4 procent af markedet, hvilket er en procent mindre end året før.